Omkring 12. februar 1911

Paris Febr 11

Kære Thora! Tusind Tak for Brevet! Jeg
faar somme Tider en Fornemmelse af, at jeg
har en Skat hjemme i Danmark, og
det gør mig lykkelig. Da jeg var i England
første Gang havde jeg den modsatte Følelse,
jeg følte mig løsrevet fra Jordbunden, det gør jeg ikke mere,
jeg har mine Rødder i Danmark og jeg tror en
en lille Skat som Møl og Rust ikke kan fortære.
Fru Hein er ikke betalt, det er lettest, at
sende dem på Postanvisning da man ellers
maa vente en urimelig Tid paa at komme
af med dem. Angaaende Ærgrelser, da mærker
jeg Vejlængden hertil, det aldeles umuligt de
kan virke paa saa lang Afstand.
jeg blev lidt bekymret da Kristiane skrev
at du var ked af at du ikke kunne
finde Anbefalingen, men det var ikke for Anbefalingens
Skyld. Og jeg er ikke ked af det med
den fri. Men mon det ikke alligevel var godt
at udstille paa Charlottenborg, nu da dette
med Trappen staar for, et Par Relieffer.
Jeg ved ikke, naar der skal indleveres
men der maa jo komme et Brev til
mig. Der er vist Tid til Betænkning.
Det skal kun være i Tilfælde af at Anne
Katrine vil ordne det. I andre skal ikke
have mer Ulejlighed. Det skulle i saa Tilfælde
være de 3 Ting (som jeg, for at undgaa alle
Misforstaaelser, sender Fotografier af).
Jo Tak, jeg har faaet den lille Edda.
Det gaar med Trappen - om det gaar godt
eller skidt skal jeg være lade usagt - men
det gaar. Det er jo slet ikke nødvendigt
at jeg kommer hjem af den Grund, jeg kan
jo sende det hele. Tværtimod, tænker jeg
paa at rejse til Florens den 6. Marts.
[i venstre margen med blyant]
jeg tror dog nok jeg bliver her til 6 April saa jeg kan faa Trappen færdig her

[foroven med blyant]
og saa kommer det jo an paa forskellige Ting
om jeg til den Tid tager mod Syd eller Nord,
det kommer meget an paa hvordan det vil
gaa med Malingen.

Her er alt for mange danske - naturligvis er
her da lige Plads til mig ogsaa, men jeg
tror 1/3 er danske paa Skolerne, og det
et nu ikke saa sjov, og saa er det
saadan nogle sølle nogle hvad Gesjæften
angaar og vigtige og selvtilfredse, dem jeg
har set da. Den unge Skovgaard er nok ingen
Undtagelse hvad Dygtighed angaar, om han
er vigtig ved jeg dog ikke. Jeg har én til
Nabo paa Hotellet og hos ham holder de ofte
Sold, og hvad jeg da hører giver mig ikke
store Tanker om deres Fremtid, skønt det
tit giver mig og Frk. Pedersen noget at le ad.
- ja vi har rigtignok megen Fornøjelse af
”Bedsteforældrene” som vi kalder dem. Men
alligevel, jeg var dem helst foruden. Der er meget
billigere i Italien og Skolen er gratis. Jeg vil
gærne til Italien, dog vil jeg betænke mig lidt.
Jeg begynder alligevel igen at male i morgen,
det er jo derfor jeg er her. Jeg var igaar
hos den norske Konsul, som har en Samling
Malerier af Cesanne, det er noget
man aldrig glemmer. Peder, Frk. Vest
og jeg var der, og saa spadserede vi i Bois de
Boulogne, og der var Foraaret.
Ja, der var rigtignok et sørgeligt Brev, dit,
Andresen og Frk. Svejstrup! Jeg tror, at
hvis I først kom sammen du og Thyra, da
kunde I spændes - men jeg kan nu
ikke for Tiden tænke meget paa sørgelige Ting,
det regner ellers ogsaa fra den anden Side ned
over mig. Sig mig, du fortalte vel
ikke rigtig - Fru Poulsen sagde vel
Thora og Grundtvig? du skrev
”mig” men det ligner jo ikke Fru P. at sige
saadant om sig selv. Det var meget
morsomt.
Olriks Bog er udmærket synes jeg, men jeg
kan ikke forstaa, jeg synes der mangler
noget i Afskriften du sendte, men det kommer
vel af at han ikke taler om Gjellerups
Oversættelse, et par Ord kan jo gøre
saa meget.

Søndag den 12.2.11. Kære Thora og Signe! Det vilde rigtignok
være yndigt at gaa i Vartov og saa bagefter
gaa med hjem og spise Frokost, se
de røde Gardiner og Signes røde Sjal
og al den øvrige Skønhed, for selv ikke
at forglemme, men man kan jo leve
det foruden for en Tid. Jeg gik i Luxemburg
Have og der var forresten saa smukt saa jeg blev
helt forbavset og overvældet, jeg gaar der
desværre ikke saa tit, og Solen er der jo heller
ikke altid saadan som i dag.
Nu har ”de gamle” atter Sold, saa morer de
sig med at sparke med Hælene på Sofaen,
eller stampe i Gulvet, og saa diskuterer deres
egne Værkers Værdi. det lyder: ”Jeg har
lavet en Satans god” - de andre
lader ham ikke faa Ørenlyd - jeg har
lavet en Satans god - og højere
og højere 3-4 Gange saa endelig hører
hans Venner hans beskedne Bemærkning.
Paa Skolen sidder de og viser hinanden deres
Tegninger og høster gensidig Ros, de tyske
siger, de danske sind so eingebildede.
Dagmar har endelig skrevet mig et rart Brev, det
har hverken Thyra, Ingeborg eller Margaret, end ikke
en Hilsen skrev Thyra paa Afskriften, hils hende og sig det,
og hils ogsaa Dagmar mange Gange og dem
alle hos Poulsen.
Jeg er jo lidt ked af at sende
disse Fotografier. I vil jo blive
saa skuffede over at det kun er
af mine egne Ting.
Kærlig Hilsen til Anne Katrine,
Signe og Thora fra
Olivia
næste Gang sender jeg første Udkast til
Trappen, saa I kan se i store Træk hvordan
Compositionen blir.