1964-09-29

29-9-64
Kære Niels Th
Hvor er det dog dejligt at det er saa
nemt og ligetil at komme i kontakt
med hinanden efter de mange aars
forløb. jeg er meget taknemmelig for det.
og at du fortæller om den lykkelige tid
med Frida under hendes sygdom.
Hun staar saa levende for mig i sin
kærlighed til Peder og dig.
Kan du forresten huske at jeg stod i
dit presseværksted og græd i stride
strømme over et el andet, jeg følte
vel at jeg trygt kunne lade taarene
strømme du søgte ikke at standse det.
det var alligevel bedre end at staa ved
en lygtepæl og græde.
Jeg har i dette aar være 2 maaneder
paa hospital med en brækket hofte
da fik jeg ogsaa et grædeanfald, de
fyldte 2 gange blod i mine aarer
jeg tror disse røde draabers dryp dryp
der fik mig til at græde.
I morgen skal jeg spise frokost paa
hotel Europa med Birgitte Valvanne.
Du kender hende ikke, men jeg har
i 2 maaneder været hendes gæst i
Peking hvor hendes finske
mand var ambassadør. ogsaa i Indien har
jeg nydt hendes gæstfrihed. I den ene ting ligner
I hinanden: det stadige venskab, ellers er
I meget forskellige, nærmest modsætninger.
Jeg maa gentage og sige igen hvor er
det dog dejligt at føle et gammelt venskab
saa levende.
Din hengivne Olivia
Jeg vil meget gærne se Peder og hans kone, de
vil nok ligesom du bære over
med min høje alder
423119
jeg har jo ogsaa mit store hus i Rungsted
men jeg kan ikke bo der alene, saa det
bruges kun til at opbevare mine værker.
jeg har idag været oppe og udlevere nogle
billeder til Haagen Müllers kunsthandel.
Jeg søger efter et sted at være hos nogle
nonner fordi jeg trænger til at være i
religiøs atmosfære, jeg mener: mellem
bedende mennesker, men foreløbig
er jeg hos Knud og hans kone Hanne
og har det godt.
Tit længes jeg meget efter at dø.