Olivia Holm Møller
Efter 16. oktober 1918
Afsender
Olivia Holm-Møller
Modtager
Carla Colsmann
Dokumentindhold
Olivia Holm-Møller er ked af at høre, at Carla Colsmanns mor er død. Derudover fortæller hun, at hun har fået et lille billede antaget til efterårsudstillingen, samt kommenterer på det seneste nummer af Klingen.
Transskription
[med blyant ikke i Holm-Møllers hånd]
Efterår 1918
Kære Colsmann! Tak for deres Brev.
Jeg har tænkt meget paa Dem i anledning af
Deres Mors Død, men jeg har ingen Ord.
Og tak for Deres venlige Indbydelse til at
bo hos Dem! jeg har en lignende fra Peder,
men jeg kommer slet ikke til Kbh i Vinter,
tænker jeg, nu har ”den spanske” udsat
det og saa har jeg lidt efter lidt helt
opgivet det. jeg trænger ogsaa mest af
alt til at arbejde. nu har vi jo haft
Bryllupshurlumhej som Toppen (og
forhaabentlig Afslutning) paa en lang forstyrret
Tid, jeg mindes med dyb Længsel den Tid i
længst forsvundne Dage, da jeg havde det saa
rart spartansk og arbejdede tidlig og silde,
da jeg var i Kbh. Nu gaar Tiden, og jeg kan
ikke holde igen paa den. De kan vist
forstaa mig, for De har vel lidt samme
Kvaler. Jeg fik kun et lille Billede
antaget til Efteraarsudst. og 3 større kasserede
jeg kan mærke, at De ikke er der og tage Dem
af mine Ting, jeg regner det jo ikke for
nogen Værdiprøve, saadan en Censur, men det
er alligevel nedslaaende at faa kasseret paa
alle Steder, og jeg er jo snart en gammel
Fyr. Drengene gaar og holder
Flyttedag med al deres Legetøj og Rod,
ved Hjælp af Deres og Pedrs Futtog spreder de
det over hele Stuen. det er et mageløst
Futtog, det er næsten aldrig af Skinnerne.
Har De noget paa Udst.? Fortæl mig lidt
om den ved Lejlighed, jeg saa lidt
af de moderne Ting paa Udst.
i Aarhus, saa jeg behøver strengt taget
ikke at se Efteraarsudst, men det var
jo ligodt morsomt at høre lidt om den.
Klingen holder jeg jo ogsaa. Jeg kan ikke
lide Grünewald, men André Derains
Hoved er dejligt, hele Heftet værd –
og Rodins Artikel, som ogsaa er dejlig.
[afslutning af brevet mangler]
Fakta
PDFDansk
Brevet er udateret, men Olivia Holm-Møller henviser til tidskriftet Klingen II. årgang nr. 1, som udkom 16. oktober 1918.
Holstebro Kunstmuseum