Menu

Olivia Holm-Møllers breve

Introduktion

Olivia Holm-Møller: Selvportræt med palet og hest, 1945-1949. Tempera på lærred, 61 x 45 cm. Holstebro Kunstmuseum.

Den danske kunstner Olivia Holm-Møller (1875-1970) virkede både som billedhugger, grafiker og maler, men hun kendes især for sit ekspressive og farvestærke billedsprog med en kosmisk og symbolsk motivverden. Hendes virke kan i retrospekt betragtes som et bindeled mellem den tidlige danske modernisme i 1910’erne og 20’erne og det senere ekspressive maleri i 1940’erne og 1950’erne. Hun var en maler, der fulgte sit eget hoved, og udviklede sin egen version af abstrakt maleri på et historiske tidligt tidspunkt i dansk sammenhæng.

Olivia Holm-Møllers brevarkiv befinder sig på Holstebro Kunstmuseum, der udover brevarkivet huser en righoldig samling af kunstnerens værker. Brevarkivet strækker sig over en periode på omtrent 70 år, hvilket gør brevene til en essentiel kilde til Holm-Møllers kunstnerskab helt fra begyndelsen af hendes karriere frem mod slutningen af hendes liv. Med enkelte undtagelser består brevarkivet udelukkende af Holm-Møllers breve til andre, og det er derfor gennem kunstnerens egen ord, vi får indblik i hendes virke og tankeverden.

Gå direkte til søgning

De tidligste breve i arkivet er fra år 1900, samme år som Holm-Møller rejste til København fra landsbyen Homå på Djursland for at gå på Emilie Mundt og Marie Luplaus tegneskole. Forinden havde hun undervist på forskellige grundtvigske fri- og højskoler, hvor hun blev tætte venner med maleren Elise Konstantin-Hansen og dennes to søstre, Thora og Signe Constantin-Hansen, som hun boede hos de første år i København. Det er især gennem Holm-Møllers breve til de tre søstre, vi får indblik i de tidlige år af hendes kunstnerliv; herunder optagelsen på Kunstakademiet i efteråret 1901 og tiden som ansat på C. M. Hess Jernstøberi i Vejle omkring 1902-1905.

Holm-Møller debuterede i 1908 på Charlottenborgs forårsudstilling og fik sit maleriske gennembrud i 1914 med maleriet Niobe. På trods af, at hun blev afvist som medlem af kunstnersammenslutningen Den Frie Udstilling, deltog hun aktivt i udstillingslivet frem til sin død, og brevarkivet vidner om hendes mange separat- og gruppeudstillinger. I Holm-Møllers breve til veninden og billedkunstneren Carla Colsmann får vi desuden indsigt i de udstillingsmuligheder, der fandtes for kvindelige kunstnere i begyndelsen af 1900-tallet.

Omkring halvdelen af brevene i arkivet udgøres af Holm-Møllers breve til hendes mangeårige ven og biografist Niels Th. Mortensen. En del af brevene omhandler Niels Th. Mortensens arbejde på en biografi om hende, der er udkommet i forskellige versioner i hhv. 1940, 1942 og som en udvidet monografi i 1960. Disse breve giver et indblik i udformningen af biografien, men der tegner sig også et billede af Holm-Møllers egne tanker om forholdet mellem biografi og værk. Fx skriver hun i et brev, at hun synes Niels Th. Mortensen skal fokusere på hendes værker og indlede bogen ved hendes kunstnerlivs begyndelse i år 1900 (brev den 23.2.1959). De lidt over 200 breve til Niels Th. Mortensen handler dog om meget andet end biografien, hvor Holm-Møller undertiden også knytter kommentarer til specifikke værker. De steder, hvor konkrete værker omtales, kan både pege på kunstneriske ambitioner eller have en mere praktisk karakter, som når Holm-Møller er utilfreds med måden billedserien Slægten I-IX (1934-1947) er ophængt på Askov Højskole. Brevene til Niels Th. Mortensen giver desuden indblik i den aldrende Holm-Møllers ønske om at institutionalisere sine værker i et museum henimod slutningen af hendes liv.

Foruden omtalen af enkeltværker giver brevene en indsigt i Holm-Møllers kunstneriske ståsted. Holm-Møller var aldrig en del af en kunstnersammenslutning, og hun havde ikke et kunstideologisk program eller en formuleret -isme for sin kunst som mange andre af datidens kunstnere. I brevene tegner der sig i stedet et billede af et kunstsyn, der anerkender en mangfoldighed af udtryk, og hvor enhver kunstner må arbejde ud fra sit eget sind, som hun formulerer det i et brev til Niels Th. Mortensen: ” […] een kunstners opgave og maade at udtrykke den paa [kan derfor] være meget forskellig fra andre kunstneres. En kunstners frihed i sit arbejde er ubegrænset, han eller hun har kun at følge sit eget sind.” (Brev den 1.8.1938).

I denne introduktion til arkivet har jeg blot skitseret nogle få indgangsvinkler til stoffet, der kan tilgås og læses på flere planer. Brevene rummer både faktuelle oplysninger om Holm-Møllers biografi, men de åbner samtidig for fortolkningsmuligheder i forhold til hendes kunstneriske intentioner og overvejelser.
Der findes i dag ikke et fuldstændigt overblik over Holm-Møllers kunstneriske produktion. Med dette projekt bliver det nu muligt for flere at beskæftige sig med Holm-Møllers kunstnerskab, og forhåbentlig kan brevene åbne for nye perspektiver på denne bemærkelsesværdige kunstners liv og værk.

Silke Engberg, 2025