Menu

Olivia Holm Møller

1940-05-14

Dokumentindhold

Olivia Holm-Møller takker Niels Th. Mortensen og hans kone, Frida, for dagen før. Hun meddeler dem, at hun ikke vil bo hos dem alligevel, da hun helst vil udlevere sig selv i sine malerier og ikke i tale. Derudover vedlægger hun en selvbiografisk tekst, der giver et rids af hendes kunstneriske uddannelse, rejser, inspirationskilder og værker.

Transskription

Kære fru og hr. Niels TH. Mortensen.
Tak for igaar!
men hør nu - jeg kommer ikke
til at bo hos Dem. Vi har alt
for nemt ved at snakke sammen,
det vil blive for meget. Det er
jeg nu klar over.
Jeg vil godt ”udlevere” mig selv
i billeder men ikke saa
gærne - i øjeblikket - i tale.
Forstaar De?!
jeg vil male.
men tak fordi De vilde have mig!
og paa gensyn en anden god gang.
Venlige hilsener
Olivia Holm Møller
14-5-40
[ikke i Holm-Møllers hånd]
besv 15/5

Jeg hedder Olivia Holm Møller
er født 5 november 1875 i Homaa
skole. Vinteren 1900-01 blev jeg
forberedt til akademiet, hvor jeg
gik de to følgende vintre.
Efter en afbrydelse paa 3 aar i
Vejle gik jeg der en vinter paa
aftenskole.
2 maaneder i England 1905.
1906-07 et aar i Italien - hvor
jeg lærte Ejnar Nielsen at kende.
Ogsaa Willumsens kunst har haft
stor betydning for mig - mener jeg.
Jeg var første gang i Paris 1908 (men fransk
kunst har aldrig betydet saa meget for
mig som italiensk, græsk og østerlandet)
Som billedhugger var jeg temmelig
bundet af forbilleder.
Fuldt original mener jeg derimod
at være i mine (”gennembruds”) billeder 1914
Niobe, kvinden og dragen og dobbeltportræt
og selv om jeg ofte har været
svinkeærinder i blindgyder
saa er det stadig den linie
jeg finder tilbage til ligesom
jeg stadig vender tilbage til
min hovedinteresse: kompositionen.
I serien ”Slægten” var jeg optaget af at
vise ikke blot harmoni men disharmoni
- men forresten - jeg kan ikke sige noget
om det.
Min pludselige besættelse af at motivløse
billeder, kan jeg heller ikke forklare.
Baade ”Slægten” og de motivløse er vistnok
udsprunget af ”forstand" (!) mens f.e.
Niobe og vred fugl er malt udaf en følelse,
(vrede!)
Nu vil jeg ikke sige mere vrøvl.
”er det Dem eller mig der skal skrive bogen?”
De maa selv finde ud
af hvilke der var de
mavre aar og hvilke
de fede, jeg synes ikke
jeg kan huske nogenting
bestemt
maaske kan De pumpe
mig mundtlig.

Omtalte genstande

Olivia Holm-Møller: Niobe, 1914. Tempera på lærred, 94 x 65. Privateje.
Olivia Holm-Møller: Slægten I-IX, 1934-47. Askov Højskole og Holstebro Kunstmuseum.
Olivia Holm-Møller: Kvinden og dragen, 1914. Ejer ubekendt.
Olivia Holm-Møller: Vred fugl, 1938. Olie på lærred, 66 x 74 cm. Holstebro Kunstmuseum.
Olivia Holm-Møller: Dobbeltportræt. Værk ubekendt.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev

Holstebro Kunstmuseum