Olivia Holm Møller
1911-02-28
Afsender
Olivia Holm-Møller
Modtager
Thora Constantin-Hansen
Dokumentindhold
Olivia Holm-Møller skriver til Thora Constantin-Hansen fra Paris og fortæller om sine bekymringer angående sin egen og sin families økonomiske vanskeligheder. Derudover skriver hun om sit arbejde med skitserne til konkurrence i forbindelse med udsmykningen af Kongetrappen på Christiansborg (se avisen Riget den 6.1.1911).
Transskription
28 Februar 1911
Kære Thora! Tak for dit Kort! Det er lidt
længe siden jeg har snakket med Signe,
men jeg kan da ikke svare Signe
paa Thoras brev. Ja Thora, jeg har
i nogen Tid haft mine Tanker fæstet stærkt
i Homaa - naar de ikke var netop her i Paris.
Jeg kan ligefrem ikke skrive Brev til dig
uden at fortælle det, skønt det jo er ganske
privat ”Møllersk”. Mor har saa mange
Bekymringer, to af mine Brødre - dem som
vi troede bedst stillede, staar Fare for at
gaa fallit, Mor skriver paa nogle Vexler
for den ene, saa det vil knibe hende at
holde det gaaende, hun har jo lidt
rigeligt at klare i forvejen, for hun havde jo ikke
Penge at bygge for. Ja der er egentlig
3 af hendes Sønner som staar næsten
værre end med de bare Næver.
Mor er en tapper Kone, men jeg kan
jo dog føle at hun ikke sover godt om
[foroven på hovedet]
Kærlig Hilsen til Signe!
næste Gang faar hun Brev
Natten. Mine Søstre er det mest som holder mig
a jour med Tingene - hvad jeg ønsker at
være. Det gør mig ogsaa meget ondt for
mine Brødre. Karl var det som laante mig
den første lille Sum jeg ofrede på Kunstens
Alter - Endnu lever jeg paa Lån, og
det er 11 Aar siden.
Jeg gaar ud fra, at I ikke - dersom jeg dør
som Jeres Skyldner - og gør Fordring paa Mors
Pung, men at I aldrig laaner mig fler
Penge end I maa finde Erstatning for
i mit Gods, ikke sandt.
Ja det behøver jeg da ikke at spørge men jeg kan blive lidt nervøs over alt dette
Nu har jeg begyndt på Jeres Penge, og jeg bruger
c 175 Fr. maanedlig. Jeg kan saa daarligt
rejse hjem til alt dette knugende, og jeg kan
daarligt blive ved at bruge Penge. Jeg havde
forlængst opgivet det hjælmstjærne-rosenkranz.
I det hele taget - jeg tænker ikke tit paa mine
egne Pengeforhold i denne Tid, men naar
jeg gør det synes det mig en stor Gaade
hvordan 11 Aar er gaaet med en saa
brødløs ”Gescheft” som at uddanne
[foroven på hovedet]
Thyra har aldrig skrevet til mig saa jeg ved ikke hendes
Adr. men du kan træffe hende paa Lærerhøjskolen
I Odensegade - hun er jo flyttet til Nytaar.
sig til Billedhugger. Jeg er færdig med de
4 Væge til Trappen, saa mangler jeg kun 2 smaa,
og jeg arbejder for at faa det fra Haanden, at
jeg kan male, jeg kan ikke samtidig være
begge Dele. Saa sender jeg Trappen hjem og saa
vil jeg kopiere et Billede på Louvre, og saa - om
alt gaar vel - til Florens til 6 April og gaa paa
Skole der. Skønt jeg gerne talte lidt om Trappen, som
har moret mig - saa maa jeg dog vist hellere dy mig
og lade Jer faa Syn for Sagen om 1 Maaneds tid.
Jeg er saa langt borte fra Danmark, at det virkelig
ikke har spillet nogen stor Rolle for mig under
Arbejdet, hvad vel Komiteen ville sige til den,
og jeg venter mig slet ingenting, og vil ikke
tænke paa den, naar den er færdig, saa vil jeg
være Maler - derfor kom jeg jo herned.
Jeg er et meget lykkeligt Menneske, eller jeg
føler mig saadan, og over alle disse Pengesorger
Familien har, kan jeg trøste mig selv ved at tænke,
at Gud vist har en Hensigt med det, for
paa den Maade maa jeg se alle de Sorger jeg selv har haft.