Menu

Olivia Holm Møller

Udateret

Modtager

Carla Colsmann

Dokumentindhold

Olivia Holm-Møller skriver til Carla Colsmann angående en kommende fællesudstilling. Hun har udarbejdet et udkast til kataloget og tilbyder at tegne en udstillingsplakat i samme stil. Derudover vil hun gerne vide, om hendes værker kan sendes direkte til udstillingsstedet, eller om de skal tilbageholdes på banegården.

Transskription

Kære Colsmann! Tak for Brevet. Her sender jeg min Fortegnelse samt
et Forslag til Katalog - tænkt trykt paa hvidt Papir. men lad Pedr prøve
at tegne sine Æbler! det er da ikke værd at sky en Smule Ulejlighed
for at faa det bedste vi formaar. Sig mig: Naar der kun skal I
Expl-Plakat, saa er det vel Meningen at bruge selve Tegningen?
I saa tilfælde vil jeg prøve (naar jeg kommer til Kbh) at tegne en
Plakat i Lighed med Kataloget jeg sender. Den skal vel ikke
sættes op før d. 29? I tilfælde af at Tegningen skal klæbes
op og at det først skal ske den 29 eller 28 - kan jeg jo ogsaa være med
at afgøre hvilken der skal bruges. Hvis De kommer til at tale med nogen
ude paa Udstillingen saa spørg lige om der er Plads til at mine Ting
kan sendes lige dertil selv om de skal komme nogle Dage
for tidlig (- det er jo ikke muligt at beregne Tiden for Fragtgods
nøjagtigt) eller jeg skal sørge for at faa det stoppet paa
Banegaarden.
Jeg glæder mig til at se og tale med Jer.
Venligst Hilsen
Olivia Holm Møller
Undskyld Papirslappen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Brevet er udateret, men kan være skrevet i forbindelse med, at Olivia Holm-Møller udstillede sammen med Carla Colsmann og Sophie Pedersen i 1916, 1920 eller 1924.

Sophie Pedersen

Holstebro Kunstmuseum