1903-11-26

Kolding Banegaard d 26 Novbr 03.
fra 9-11

Kære Tora! Jeg har været i Aagaard i
Nat, hos Elise og Bertel; jeg havde været
uvenlig mod Elise! hun var saa vred, jeg fik
et meget slemt Brev, som jeg slet ikke kunne
faa svaret paa skriftlig - saa matte
jeg rejse - og saa var de saa dejlige
begge to, det hele kom i Orden uden
Ord, og jeg er saa lykkelig. Jeg siger
dig alt dette, fordi jeg ogsaa trænger til
at komme til dig paa samme Maade
- det maa jo blive i Aanden bare -
for mod dig har jeg jo svaret endnu mere
uvenlig - i Tankerne ialtfald. Jeg forstaar
næsten ikke hvordan det er. Det maa
vist være fordi vi er saa forskellige - du
forlanger for meget - gaar altid ud
fra, at vi er eens, mens jeg tit føler hvor
meget forskellig vi tænker.
Du er lidt af en Tyran, og saa blir jeg ond.
Men kan vi nu ikke have det saadan
rigtig forfærdelig godt med hinanden
igen - men som de to forskellige
vi er - ”uden at stille større Forventninger
til hinanden end vi kan opfylde” -
- ja dette samme skrev Brücker til mig
engang - men det er jo netop
Forskellen, du og jeg er jo ikke
Elskende - og saa kan jeg med Ret
forlange den Frihed.
Thora, jeg sætter dig meget højt, og holder
saa meget af dig - I Const. Hansener
er jo idetheletaget en Slags Skytsengle
for mig, men sommetider synes jeg
Vingerne spærrer mig Udsigten,
og det kan jeg ikke holde ud.
Dersom vi altid saa i samme Retning,
kunne de jo ikke spærre Udsigten, for
du ser jo langt og skarpt nok -
gider du forstaa hvad jeg mener.

Her sidder jeg på Stationen og mindes
klart hin Nats fine Timer -
Verden er grinagtig!

Nu rejser jeg til Askov, jeg har 1½
Dag fri - og hjem i nat.
Nu er det bestemt, at jeg ikke kommer
før Februar, vi kan ikke blive færdige
før. Gid jeg kunne faa et
stort lyst Værelse, et Atelier bliver vist for
dyrt, er jeg bange. Elise fulgte mig
til Stationen i Morges i det yndigste Vejr - Frost
og lidt Sne.
Hils Signe! hende har jeg ikke været saa slem imod
for hun er ikke saa fordringsfuld
Din Olivia