Olivia Holm Møller
Slut oktober/start november 1903
Afsender
Olivia Holm-Møller
Dokumentindhold
Olivia Holm-Møller fortæller om en kamin, som hun netop er blevet færdig med. Derudover skriver hun angående et atelier i København og nævner, at hun er blevet hyret til at udsmykke ligkapellet.
Transskription
[stregtegning af kamin]
Kære Thora og Signe! Saadan en Kamin
har jeg haft meget travlt med, nu mener
jeg i dette Øjeblik at have lagt sidste
Haand på Værket - det vi sige den
ydre Ramme. Den skulle bare have være
støbt idag - Gibsen var bestildt og alt
men saa snød Købmanden mig med
Gibsen, saa nu staar den og rævner
af Ærgrelse til i morgen. Den er
ellers pæn. Elise siger ogsaa den
er fornøjelig. Hende fik jeg til at
komme for det samme. Hun
var her om Natten. Nu maa jeg jo
skynde mig at skrive lidt, ellers er jeg bange
jeg ingen Fødselsdagsbrev faar.
Tak for Bogen. Om otte Dage begynder
jeg paa den - før faar jeg ikke tid - og
skal den snart blive færdig og sende
igen. Der var ingen Brev med og dårlig
Indpakning, saa jeg er bange Brevet er
tabt. Nej Tak til Tøjet, naar det
ikke passer. Kaminen er Hjemme-
arbejde og ikke bestilt fra Fabrikken men
det er vel ikke umuligt, de køber den
”de” har ikke set den. Foreløbig vil jeg
have et Expl. støbt i Cement og Jærn
til Brug for mig selv, naar jeg nu
faar mit eget Værelse her i Skyttehusgade
29 bygget større - Vandhane og
Kælder og Sol og Lys og Dejlighed.
Angaaende Atelier: Nej den gule Stue er
jo ikke bedre end alle andre Stuer hvad
Lys angaar, skal jeg leje Atelier, skal
det være med Ovenlys, men det kan
Andresen vist bedre [raade?] om, nu
skriver jeg snart til hende. Maaske bliver
det ikke før Februar jeg kommer. Vi har
saa meget travlt og jeg har sagt, jeg godt
kan vente, om det behøves, men vi slider
for at blive færdig til Januar.
[i venstre margen]
x Idag er nu Kl. 5 Begyndelsen af Brevet skrev jeg i morges.
I dag x er jeg begyndt paa en Maske - idealiseret
Selvportræt, og i dette Øjeblik har jeg faaet
den Ide, at gøre rigtig meget ved den,
for Modellen er grulig morsom -
ja det er virkelig sandt! og holder jeg
ud kan den blive god.
Farvel! nu skal jeg hen med Brevet.
Olivia
Forresten kan jeg fortælle en stor og glædelig Nyhed
saa stor at det forekommer mig uoverkommeligt
at forklare det, derfor er jeg gaaet udenom
som Katten om d. [ulæselig]. Studierne jeg
skal gøre i Kbh. er til Dekoration af
Ligkapellet her, som man har bedt
mig dekorere (et lille Hjørne) et Arbejde paa
1000 Kr. hvoraf dog nogle vil gaa til
Murværk o.l. - men c. 800. Det
skal være 2 Engle. - til Sommer
Men jeg ved egentlig saa lidt om det selv,
derfor kan jeg ikke skrive meget, men
I kan jo nok regne ud at jeg er glad,
for at have faaet Lov at prøve mine
Kræfter. Paa Torsdag er det den 5te
her vil jeg gærne have Fødselsdagsbrev.
Fakta
PDFDansk
Dateret på baggrund af brevets indhold: Olivia Holm-Møller nævner sin fødselsdag den 5. november. Derudover er hun blevet hyret til at udsmykke Østre Kapel i Vejle. Udsmykningen er fra 1904, så brevet er formentlig fra slut oktober eller start november 1903.
Holstebro Kunstmuseum
Omtalte genstande
Olivia Holm-Møller: Engel, 1904. Gips og cement, ca. 2,5 x 3,5 m. Østre Kapel, Vejle.