Udateret. Formentlig omkring maj 1914

var jeg nu ikke saa klog.
Knud er snart 17 Maaneder,
han gaar alene med Forsigtighed
og Armene højt i Vejret - (hvad
det nu kan hjælpe ham.) og han
siger alt muligt - paa sit eget
Sprog selvfølgelig, og han
efterligner med sin søde lille
Stemme Fuglenes Kvidder.
Han er efter mine Begreber en
meget fremmelig Dreng, men
nu gaar han vist ind i en
vanskelig Periode, han har lagt
sig efter at skrige højt, naar han
ikke faar sin Vilie straks, og
det er ikke saa heldigt naar
Karl skal sove, og da heller
ikke heldigt for ham selv, da
han jo ikke altid kan faa
sin Vilie. Knud kalder mig
Mormor, og det er ikke muligt
at faa ham vænnet af med
det saa nu er de ligeved at
kalde mig det alle sammen. men
det kunne jeg jo ogsaa godt
have været.
Den kære lille Marie tænker vi naturligvis
tit paa, men Livet river os med saa
jeg ialfald ofte glemmer den døde over
de levende - jo jeg taler da idethele
taget kun om mine egne Følelser
i det stykke, og der er jeg sikker
paa at den dejlige Aarstid og
det milde Vejr gør sit.
Naa, jeg har ingen Tid, og Brevet er
derefter, og jeg selv ligesaa.
Jeg skal hilse fra os alle til
Signe og dig
Olivia