Olivia Holm Møller
Udateret. Jul
Afsender
Olivia Holm-Møller
Dokumentindhold
Olivia Holm-Møller sender en julehilsen, hvor hun fortæller om sin tur til Homå.
Transskription
Kære Th og Signe! Hermed en bekræftelse
paa mit Ønske imorges – glædelig Jul!
saalunde gjorde man altid i den ordentlige
Forretning hvor jeg før var.
Over Fyn. Vi har haft en morsom Sejltur
over Storebælt, Kaptajnen bad os ind i sin
Kahyt og gav os Kaffe - A og jeg - og Brødet
vi levnede fik vi med i Papir og har just
nu fortæret - og vi var med ham på
Kommandobroen, det er sjov somme
tider at træffe morsomme Mennesker paa
Rejse – ”vi” har lige nu tegnet et
Julekort som vi saa sender ham fra
Fredericia – han antydede, at det var
passende at gøre saadan, og det
finder jeg ogsaa.
Mellem Fredericia og Vejle
Jeg er alene i en Kupe – hvilket maa paaskønnes
i denne Trængselstid, - vi var 10 Cykler
[Moduller?] først, men de styrtede i sidste
Øjeblik (da de fik at vide, at Toget ikke holdt ved
Hovedgaard) ud i Hovedet paa hinanden
- hvilket [ulæseligt] Skue jeg bagved nød
og bagefter nyder godt af i Ensomhed,
nu er jeg snart ved Vejle, jeg synger
Julesalmer af fuld Hals.
Vejle – Horsens igen alene, to Damer
som var henrykte over at [papir mangler]
saa behagelig Kupe styrtede med høje
Skrig ud, da Konduktøren raabte at
Toget første standsede ved Horsens.
Jeg tænker Andr. kommer til Homaa
til Nytaar, det lod til at glæde hende
da jeg bad hende derom – Moder kan
saa godt lide hende fra hun sidst
var hos os nogle Dage.
[ulæseligt] gad vide om det ikke ogsaa kunde
være morsomt at faa Jer til Homaa
et Par Dage engang – jeg tror
egentlig det kunne. Altsaa
herved indbydes I naar engang
I har Lyst og Lejlighed – Moder
har for længst givet mig Fuldmagt.
Nu er jeg snart i Aarhus Skanderborg
stadig alene – glædelig Jul!
Olivia