Menu

Olivia Holm Møller

1965-09-15

Dokumentindhold

Olivia Holm-Møller fortæller Niels Th. Mortensen, at det sandsynligvis bliver ham, der får den kunstneriske ledelse af hendes museum. Derudover skriver hun, at hun skal til Rungsted for at mødes med Per Ulrich og en filmfotograf, som er ved at lave en tv-udsendelse om hende.

Transskription

15-9-65
Kære Niels Th.
Igaar kørte jeg sammen med
fru Wassard en lang tur.
hun fortalte at det nok
bliver dig som faar den
kunstneriske ledelse af
musæet, det glæder mig.
Ved du hvad: jeg synes
du skulle komme og besøge
mig her. Jeg vil saa gærne
tale lidt med dig. Jeg er
jo ikke helt død endnu.
Imorgen skal jeg til Rungsted.
Fjernsynsmanden Per Ulrich
vil se mig i mit hjem han
har haft nogle samtaler med
mig. Det synes han er
morsomt, du synes vel det er
noget pjat! Vi skal sejle fra
Kbh. til Aarhus derefter i
bil til R. Han er saa rar
Per Ulrich og fotografen ogsaa
og jeg trænger ti at tale med
nogle levende mennesker som
interesserer sig for mit arbejde,
min tilværelse her er jo
som halv død. ialfald som
noget ikke rigtig liv, men
lysglimt er der dog.
Prøv om du kan tage dig
sammen og komme her ud til
frokost en dag.
kærlig hilsen
Olivia

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev

Per Ulrich
Rigmor Wassard

Holstebro Kunstmuseum