Menu

Olivia Holm Møller

1922-09-19

Dokumentindhold

Olivia Holm-Møller tilbagebetaler penge hun har lånt og spørger, om Thora Constantin-Hansen vil ordne et bidrag til Montessoriforeningen. Det glæder hende, at Elise Konstantin-Hansens operation er gået godt. Derudover skriver hun, at hun vil rejse til København i efteråret.

Transskription

19-9-22
Kære Thora! Jeg sender hermed 23 kr. til dig og Signe og siger
tak for laan! samt 5 kr. fra os hver til montesorri
foreningen. jeg vil bede dig bare denne ene gang
ordne det for os, da du lettest forklarer dette
lille bidrag, og bed dem saa sende os opkrævning
paa 15 kr. under et for eftertiden, det er saa
meningsløst med de tre opkrævninger paa saa
lille et beløb. Det var da godt at Elises operation
gik godt! Fortæl mig noget om Odder!
Drengene er først igaar kommen lidt op og idag
ud og nu har jeg den (sygdommen) lidt. Hvad bliver
det til med ”Montessori og det religiøse” i Højskolebladet?
jeg venter det.
Jeg haaber at komme til Kbh. i efteraaret og haaber da
at gøre er lille ophold hos jer. jeg glæder mig
tit over at du har begyndt. og til at se
Signe sidde i sin egen sofa i sit eget hus.
Kærlige hilsner til jeg begge.
Olivia

Vi læser for tiden ”hjemliv paa prærien” hvor er det en yndig
bog, ak hun klager over at de faar ikke skolegang
de børn og saa er det dog for mig at se det ene
naturlige som de børn har det. Drengene ønsker
heftigt at vi boede på prærien, men ellers sagde
Knud: ”de har det næsten ligesom os”, og virkelig synes jeg
i al beskedenhed at der er noget der ligner, men gid vi
havde en prærie udenom os! det maa paa en vis
være vidunderligt at bo der. men de fik jo skole!
Markus Bjerre har sendt sine børn i skole og fam Vestergaards sender
deres ned til Lindholm, men de har jo heller ikke prøvet
montessorimetoden end ikke faaet færten af den.
Drengene er meget optaget at den ovennævnte bog og da de laa i
sengen forlangte de stadig at jeg skulde læse, da de kom op
spurgte jeg engang ”saa længes I ikke efter hjemliv paa prærien
nej sagde Knud, nu længes vi efter hjemliv hos mormor”.
naa farvel
[ikke i Holm-Møllers hånd]
Prærien

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev

Holstebro Kunstmuseum