Udateret. Formentlig marts 1903

Kære Søstre tre! Jo Tak Thora, jeg tænke paa ”Livet” paa Rejsen,
og mange Gange siden og bestemte at lade mig fotografere for at
du kunde se det - og meget mere - men jeg har altid glemt at
skrive om det. Hvad Syltetøjet angaar da adlød jeg, - der var
ingen Rest mere! - Var der saa flere Betingelser? Lommen er
syet i Kaaben - men Hænderne maa i de rigtige. Jeg har det
storartet og tænker kun af og til paa ”den europæiske Reaktion” som
en mig fjendtlig Magt. Jeg tænker tit med Taknemmelighed
paa Kristiane K.H., for den Tegning, hun kom paa Banegaarden
med, var storartet og lige som jeg skal bruge den. Men skulde
jeg forsøge at udtrykke alle de Taknemmeligheder jeg føler, saa
kunne jeg aldrig udrette andet, og det var dog vist en daarlig
Maade at udnytte de modtagne Gaver.
Bedstefader døde i Fredags, Julius har det ikke, som det var
ønskeligt nu efter Rejsen, hele Familien hjemme er meget overan-
strenget og saadan er der meget sørgeligt, men ingenting bider
rigtigt paa mig, som er saa langt borte fra det, og som
har det saa godt. Fejler mit Hjærte noget, er det ialfald
ikke for stort.
I har da vel faaet Pengene
jeg [tog?] ingen Postkvittering.
Jeres Olivia.

Kufferten kunne jeg virkelig ikke cykle med den Dag, men - jeg omgaas
med Planer om at komme til Kbh. c 3 Dage i Paasketiden (jeg skal ogsaa
hjem), da er Udstillingerne vel aabne. Kan I undvære Kufferten til den
Tid ellers skal jeg sende den. I blir maaske slet ikke hjemme i de Dage?
men der er jo heller ikke noget bestemt, og I behøver da endelig heller ikke
at belemres med mig, og mange andre Udveje!