Olivia Holm Møller
1940-04-09
Afsender
Olivia Holm-Møller
Modtager
Niels Th. Mortensen
Dokumentindhold
Olivia Holm-Møller skriver til Niels Th. Mortensen, at hun ikke regnede med Ny Carlsbergfondets støtte til hans bog. Hun synes alligevel, at han skal skrive bogen ved lejlighed. Derudover fortæller hun, at hun har læst i hans seneste digtsamling samt forslået ham til Frederiksberg bibliotek. De sidste sider af brevet er en liste med oplysninger om, hvor nogle af Holm-Møllers værker befinder sig.
Transskription
Homaa pr. Aalsø
9-4-40
Kære hr. Niels Th. Mortensen!
Tak for Deres brev for nogen tid siden,
det traf mig midt i flytningen.
Idag har jeg her i Homaa fundet
Deres brev med Ny Carlsbergfondets
afslag. Ja, saadan er det, det køber
ikke hos mig og vil ikke støtte en
kunstbog om mig – jeg havde en
anelse. Men de kunde have
sparet Deres sidste brev til Carlsbergfondet
for jeg synes De ved lejlighed skal
skrive bogen om mine billeder.
Naa, jeg skriver med tungt hjerte, ja!
ligesom jeg tror De vil læse og skrive og
spise og sove med tungt hjerte.
Jeg boede i nat paa Munkebjerg.
I aftes læste jeg lidt i Deres sidste
digtsamling – det lidt jeg fik læst
gav mig en stærk sympati for Dem,
jeg skulde have haft bogen med mig,
Jens Nielsen løb endda tilbage for at
hente den, fordi jeg havde glemt den, og
saa gaar han nok med den i
sin lomme alligevel.
Saadan et par digte kan mere end
mange store kunstbøger vise, at De ved noget
om livet, det søde, stærke, vanskelige og
vilde liv. Jeg bestil foreslog Deres
digte til anskaffelse på Frederiksberg bibliotek
de blev også købt men var ikke kommen
fra bogtrykker før jeg rejste, jeg har
til gode at læse dem.
Både De og jeg kan velsagtens leve uden
Ny Carlsbergfondets støtte. De maa
ikke være ked af det for min skyld, ialfald.
Jeg haaber alligevel vi ses engang.
Venlige hilsener og tak!
Olivia Holm Møller
”Kuben” Vestervoldgade 10 tegninger
Prof. Ejnar Nielsen, Mariavej 13 Hellerup
Kvinden og dragen. graa relief
generalinde Koefoed Strandgade Kristianshavn
Send et brevkort ingen telefon
Den gule komposition. forgyldt hoved o.s.v -
Kvinderegensen Vester boulevard 101
festsalen
”Bo” amagertorv 6 billeder
Agnete Christensen Hostrupshave 9 I
ring til guldsmed Heimburger
”musik” og flyvende svaner
Haagen Müllers kunsthandel Læderstræde 15
7 billeder Faraos datter finder Moses (m.m.)
Victor Sørensen Farimagsgade 59 III
forskelligt
send et brevkort naar De kommer
Meta Konstantin Hansen Forhaabningsholm allé
lige ved kirken
barneportræt.
Dagmar Kehlet Dr. Tværgade 10
ring til Kbh. mørtelværker vend
inden 16. forskellige malerier
Arkitekt Houberg Strandvejen (Skovshoved)
tidligt høstbillede som De
vistnok maa se. se telefonbogen
Karl Nielsen Fredensvej 3 Birkerød
Niobe
Knud Holm Møller Jespervej 69 Hillerød
har ”to mennesker”
ring sende brevkort hvis De vil
se det billede. han er kun hjemme søndag efter 6½
el.
”Slægten” I og II opbevares i ”den fries”
kælder
Høstbillede på Statens musæum
Omtalte genstande
Olivia Holm-Møller: Niobe, 1914. Tempera på lærred, 94 x 65. Privateje.
Olivia Holm-Møller: Slægten I (Lidenskaberne), 1934. 130 x 260 cm. Askov Højskole.
Olivia Holm-Møller: Slægten II (Poesi), 1935-36. 130 x 260 cm. Askov Højskole.
Oliva Holm-Møller: Kvinden og dragen, 1914. Ejer ubekendt.
Oliva Holm-Møller: Høstlandskab med gammel kone, 1931. Olie og tempera på lærred, 120,5 x 161,5 cm. Statens Museum for Kunst.
Oliva Holm-Møller: Den gule komposition, 1929. Olie og tempera på lærred, 127 x 141 cm. Ejer ubekendt.
Olivia Holm-Møller: Seks landskabsmalerier. Udsmykning i Kvinderegensens festsal, ca. 1935.
Olivia Holm-Møller: Musik, 1930-32. Tempera på lærred, 127 x 145 cm. Holstebro Kunstmuseum.
Olivia Holm-Møller: Flyvende svaner. Værk ubekendt.
Olivia Holm-Møller: Faraos datter finder Moses, u.å. 76 x 70 cm. Privateje.
Olivia Holm-Møller: To mennesker. Værk ubekendt.