13. og 14. juli 1927

13-7-27

Kære Colsmann! Jeg har vist ikke sagt dig
tak for dit Cagne brev som jeg var
saa glad for. Tak! – og dog har
jeg saa smaat ventet brev fra dig siden din
hjemkomst. Fortæl mig nu noget om rejsen,
og din tilværelse i Troldhøj, om Ediths
helbred og om dit eget – og om dit arbejde.
Jeg er en meget taknemmelig brevmodtager.
[Til venstre er indsat et fotografi af Olivia, Knud og Karl Holm-Møller]
Her kommer vi, og
det er vist desværre
den eneste maade
vi sees paa i
sommer. Ser du
hvor drengene bliver
store – især Knud,
og vi er raske og
vel til mode.
Lad mig høre det samme om og fra dig!
Jeg har atelier udstilling for sidste dag idag
den 5te dag. Ialt har her været 24
besøgende, et meget mindre tal end jeg
havde ventet (a 1 krone) men til gengæld
har jeg haft meget mere fornøjelse af de
besøgende end jeg havde ventet, saa jeg har
en rigtig tilfreds fornemmelse. Jeg
har ikke solgt noget, men det havde
jeg heller ikke ventet.
Dog skal det blive dejligt igen at have
lukkede døre, jeg har aaben til kl. 9
aften og interessen er ligelig fordelt mellem
høns, have, kunst og strikketøj.
Jo, jeg har virkelig haft besøg af nogen
meget søde interesserede mennesker,
de var ordentlig imponerede over alting
tror jeg, og overraskede. Mine
kyllinger er saa vellykkede i aar, saa
trivelige. Vi er alle trivelige.
Men skrækkelig fattige. Jeg føler mig
virkelig i slægt med den ufortrødne
mælkebøtte, jeg kan ikke dø af modgang.
jeg arbejder godt isommer, tror jeg – Gør du??
Jo – (som du skrev) vi har rigtignok alle
vor berettigelse. Mine roser staar saa
yndige, men mælkebøtten er ogsaa
en yndig blomst, og alle de andre
smaa blomster. Jeg vilde nødig undvære
din kunst i den danske kunsts flora,
dine fine kølige farver! Vi maa
ikke lade tvivlen gøre os svage. Tvivl
er den værste fejl og den største synd.
Vi skal jo nok have noget rugbrød, margarine
og havregryn o.s.v., men vores arbejds-
glæde, den er vigtig for fordøjelsen.
Lad nu ikke gaa lang tid før du skriver
til mig. Jeg skal hilse fra Knud og Karl!
Karl har nylig meget grundigt læst Bengt
Bergs bog, som I gav dem. Vi ”driver
den jo af” over en bog i disse dage
naar her ingen er. Ja, tænk om du
og Peder tren ind på vor udstilling!
Jeg har meget jeg gærne viste jer.
Hvilken dejlig sommer vi nu har
faaet, hvor har jeg ogsaa længtes efter
den.
14de Nu er udstillingen slut, det har
været meget morsomt, skønt kun 36
mennesker kom. Saasnart jeg kan blive færdig
dertil, laver jeg en aquarel-træsnit-tegninger
og raderinger udstilling. Igaar havde jeg
bl.a. besøg af en lille familie fra Æbeltoft
mand, kone og en ganske ung datter som ogsaa
tænker paa at gaa kunstnervejen. Jeg er saa ærgerlig
over at jeg ikke kan huske navnet og
at jeg ikke spurgte om de kendte dig.
du kan vel ikke sige mig hvad de hed?
slanke, middelhøje mennesker, datteren
meget tynd c 16-17 aar og altfor ”fin” (som
de jo er i saadan en lille by.) De havde
egen bil. Tænker vist at købe et billede.
Ved du hvad, jeg tror drengene er lidt
stolte af mig i disse dage, ligesom de
har været lidt flove over den første dag, da
der slet ingen kom - ja, jeg tror de var
grædefærdige. uha, det var heller ikke
rart, jeg var ogsaa gal i hovedet og maatte
til baade min egen og drengenes opmuntring
fortælle om nogle af de udemærkede
kunstnere som heller ikke blev paaskønnet
i levende live. og tænk, det trøstede os
virkelig, for udstillingen jo slet ikke
saa tosset. - Dette et udstillingsbrev.
Fortæl du nu ogsaa hvad der rører sig i
dit hjærte og i dets omgivelser!
Kærlig Hilsen fra
Olivia