Menu

Olivia Holm Møller

1918-12-21

Dokumentindhold

Olivia Holm-Møller ønsker Thora og Signe Constantin-Hansen glædelig jul. Derudover fortæller hun om sine to nevøer, og gør sig overvejelser om deres skolegange.

Transskription

21-12 18

Kære Thora og Signe! Glædelig Jul!
Tak for Signes Brev, det var jeg meget glad
for. Nu lever vi i Julens Tegn. Drengene
og jeg bor nu her hos mig og spiser vor Mad
her undtagen vor Middagsmad, og da
Drengene er meget lærelystne saa har
jeg en Følelse af at have et lille Skolehjem
rigtignok er jeg ofte ikke meget klogere
end de – tværtimod – hvor er Børns
Hjærne er fint Apparat. De husker
[mange to?] Gange bedre en jeg, og jeg synes
det lader til at de kan forstaa
alt hvad der interesserer dem. Knud
f. E. har vist ligesaa god Forstand
paa Maskineri som Voxne – det
lidt der falder på hans Vej af den
Slags – der er Knuds Interesse, tror
jeg. De lærer rask Bogstaver og Tal alle-
vegne hvor de træffer paa dem, men det
[på hovedet foroven]
Om Jeres Bedrift ved jeg intet.

er kun faa og smaa Ord de kan lægge sammen,
saa vidt var de forresten ogsaa sidste Vinter
men i Sommer var den Videnskab helt lagt
paa Hylden. jeg kan mærke at deres Finger-
færdighed er meget større iaar end ifjor,
det var en Fryd for dem, da de en Aften
opdagede at de kunde tegne et Menneske.
jeg har givet dem et Skrivehæfte, og de
har skrevet en Side i det, men nu
har Juletravlheden jo taget alle
andre Interesser.
Ifjor klippede Karl paa fri Haand saa
mange Dyr, som jeg synes er saa morsomme
han var da 3 Aar, jeg sender Jer
nogle, som jeg har 2 af, han klippede
gærne i flere Lag, og jeg reddede nogle.
De har mange Billeder af Dyr at se
paa og det intresserer dem volsomt.
H.C. Andersens Historier Eventyr er ogsaa
en stor Fornøjelse for os. Vi synes

[på hovedet]
Kærlige Hilsener til Jer begge fra Olivia

det er nogle mageløse Drenge, men Fremmede
har ingen Begreb om det, for det kan
slet ikke lade sig gøre at vise dem
frem og heldigvis er vi da ogsaa
enige om at lade være, saa meget
som vi kan dy os. Aak ja,
bare de kan bevares som de er, saa
er der Grund til at tro, at de bliver
gode dygtige Mennesker, men vi griber
tit brutalt og forstyrrende ind,
dog er det en Fordel at vide, at det
er forkert, og det ved jeg – takket være
Montesori og Thora, som har gjort at jeg
har faaet noget at vide om det.
Der er jo nogle som tror det er deres Pligt
og Ret at gøre netop det som er skadeligt
for Børnene.
Der kan da heller ikke hos mig være Tvivl
om at Hjemmeundervisning er det naturlige
men ”hertillands” er der ingen udenfor Familien der mener
det. og alle taler om den Tid som
nær forestående da Drengene skal
i Skole, det forstyrrer mig lidt, og
det vil vel ogsaa volde Besvær at gennemføre
det netop paa Grund af Folks Dom,
for hvorfor skulde jeg kunde gøre
det udmærket saa der ikke kan
være Grund til Kritik, det er der jo ingen
Grund til at vente, jeg har jo også mit
Arbejde, som optager mine Tanker, ved
Siden af. Foreløbig er der jo
nu ikke Tale om at de skal i Skole
- og saa den Tid den Sorg. Men Drengene
er jo ikke mine.
I ser at her (som det burde være allevegne) er
Børneopdragelse Verdens vigtigste Spørgsmaal,
der er ellers spændende brændendende
Spørgsmål hvor man ser hen i denne
Tid. Knud er lige fyldt 6 Aar.
Karl bliver 5 til Marts. Knud er den forstandigste
men i Færdigheder staar de lige og Karl er født Gymnast hvad
Knud ikke er. de er dejlig sunde begge, aldrig syge.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev

Holstebro Kunstmuseum