1942-12-13

13-12-42
Kære Niels Th.
Tak for dit gode brev! Nej hvordan skulle
jeg dog blive ”stødt” over et rigtig godt ord. Naar
jeg før har - maaske reageret, er det sket af
lutter generthed. klem bare paa, og sig
hvad dit sind i øjeblikket indgiver dig.
et brev er øjebliksværk og er ikke bindende.
Jeg har opdaget en væsentlig forskel mellem mænd
og kvinder. Kvinderne ønsker bevidst eller ubevidst -
det varige, det der vokser og udvikler sig
(ligesom hun bærer barnet voksende i sig, saadan
vil hun i alle forhold - venskab, kærlighed -
have udvikling - fortsættelse. lige til den sidste bitre
ende eller fuldendelsen. Manden vil vist
i reglen kun have perioder, ikke binde sig!
Er det ikke rigtigt?
Nu fik vi saa fortsættelsen af dit hørespil, det
var godt og originalt som Politiken skrev.
Kun synes jeg, at sidste scene faldt lidt udenfor
rammen
med alle de røde kys. Det giver du mig
naturligvis ikke ret i din stædige rad!
Min udstilling er meget smukt ordnet, og der
er solgt for c 500 kr. det er da godt paa
2 dage, bare det maa fortsætte.
Din bog ligger naturligvis fremme.
Jeg glæder mig meget til at se dig her!
hvis der ikke var saa meget længe til sommeren
saa vilde jeg ogsaa glæde mig over jeres gæsteværelse
men der kan ske saa meget inden den tid.
Med Jens Nielsen er der vist ved at ske noget
vigtigt, der er en grosserer som har faaet øje
paa ham, han har købt for 1000 kr. og der er
vist en dekoration i anmarsch. Jens straaler
over det hele!
Gud bevare hans arme hovmodige sjæl!
- igennem det, mener jeg!
Hils Thims naar du ser dem! i disse forfærdelige tider kan
jeg blive helt bange ved tanken om hvor sjælden en vare
venskab er. Jeg har nogle gange i mit liv følt mig staalende
rig i venskab! saadan ikke nu! Jeg er stadig næsten død.
Mange hilsener til jer alle fra Olivia