Menu

Olivia Holm Møller

1969-07-17

Dokumentindhold

Niels Th. Mortensen ønsker Olivia Holm-Møller tillykke med, at aftalen om et museum endelig er faldet på plads. Derudover vil han gerne låne nogle fotografier af hendes værker til en artikel samt låne nogle værker til en udstilling.

Transskription

Niels Th. Mortensen, p.t. ”Lillebo”, Strandstien 10, Strib,
den 17. juli 1969
Tlf. 09/401249

Maler- og billedhuggerinden Olivia Holm-Møller,
Vallerød Banevej 15, Rungsted Kyst

Kære Olivia,
først hjertelig tillykke med museet, det glæder mig meget,
at der endelig er kommet en fornuftig løsning på disse planer. Jeg
har været i stor vrede over fru Wassards ansvarsløse opførsel…
KIRKENS VERDEN har bedt mig skrive en stor artikel om dig, men med
særlig hensyn til dine religiøse og bibelske billeder. I den forbin-
delse vil jeg gerne spørge, om du kan låne mig nogle fotografier,
det drejer sig om følgende (selv har jeg forskellige liggende fra
dengang vi nyoptog nogle fotografier i forb. med bogen):
”Niobe”, ”Dødsleje”, ”Dansen om Guldkalven” (ældste udgave),
”Slægten" VIII, ”Nåde”, ”Kun farve og Rytme”, 37 (den med de kæm-
pende engle i skyerne), ”Evas død” og ”Salome danser for Herodes og
Johannes Døberen” og [med blå kuglepen] ”[ulæseligt]”. Hvis du har fotografier af følgende tre træsnit,
vil jeg også gerne låne dem: ”Job på vej”, ”De søgende” og ”Dansen
om Guldkalven”.
Man ville gerne gengive et par af dine bibelske billeder i farve,
men jeg ved ikke, om du har nogle, som ”KIRKENS VERDEN” kan låne
til farvereproduktion?
Det var de ene sag. Jeg har en anden, som ligger mig på sinde:
På min kones seminarium i Vejle har vi skiftende udstillinger, jeg
gør det på den måde, at vi først hænger udstillingen op på lærreds-
vægge i gymnastiksalen et par dage, og jeg fortæller om kunstneren.
Så flyttes billederne ned i seminariet hall og opgang, hvor de hæn-
ger en tid, så eleverne rigtigt kan gøre sig fortrolige med dem.
Vi har bl.a. haft en Jens Nielsen-udstilling og ophængning på
den måde.
Til september er det min hensigt at hænge en Olivia Holm-Møller
udstilling op, bygget på mine to malerier, Job-træsnittene og
hvad andet, jeg har af dig i tegning og grafik + relief.
Men jeg kommer til at savne nogle billeder, både i maleri og
grafik. Er der mulighed for at låne nogle hos dig? (Seminariet
afholder naturligvis alle udgifter vedr. transporten)
Ja, det var en lang smøre. Nu vil jeg blot tilføje, at jeg ofte
tænker på dig med taknemmelighed og indre bevægelse. Somme tider
taler jeg også med dig i tankerne. Men hvis jeg nogen sinde mere
kommer til Sjælland, vil jeg besøge dig…
Hjertelig hilsen
din heng.

Omtalte genstande

Olivia Holm-Møller: Niobe, 1914. Tempera på lærred, 94 x 65. Privateje.
Olivia Holm-Møller: Et dødsleje, 1929. Tempera på lærred, 128 x 146 cm. Holstebro Kunstmuseum.
Olivia Holm-Møller: Dansen om guldkalven, 1917. 201 x 202 cm. Ejer ubekendt.
Olivia Holm-Møller: Slægten VIII (Nåde), 1944-45. 126 x 267. Askov Højskole.
Olivia Holm-Møller: Den gamle Eva (Evas død), 1940. Tempera på lærred, 101 x 135 cm. Holstebro Kunstmuseum.
Olivia Holm-Møller: Salome danser for Herodes og Johannes Døberen, 1941. Tempera på træfiberplade, 120 x 180 cm. Holstebro Kunstmuseum.
Olivia Holm-Møller: De søgende. Træsnit, 33,5 x 36 cm.
Olivia Holm-Møller: Dansen om gulvkalven, 1923. Træsnit, 43,5 x 48 cm.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev

Jens Nielsen
Rigmor Wassard

Holstebro Kunstmuseum