Menu

Olivia Holm Møller

1947-07-13

Modtager

Hother Garde

Dokumentindhold

Olivia Holm-Møller takker for brev og glæder sig over, at museet har købt hendes portræt af Jens Nielsen. Hun ser frem til to kommende udstillinger med J. F. Willumsen og fortæller, at hun har været til middag med Willumsen hos Anne Marie Telmányi. Afslutningsvis skriver hun, at hun muligvis er ved at sælge nogle tegninger til en mand i Fredericia.

Transskription

13-7-47
Kære hr. Garde!
Mange tak for brev. Ja, det var da
en glædelig overraskelse at musæet
købte mit portræt. Det havde
jeg skam ikke ventet. - og morsomt
er det jo at andre ogsaa glæder
sig over det.
Nu har De haft en uge paa landet
og vejret har ikke været saa godt,
bare det snart igen bliver sol
og varme, det længes jeg ogsaa
efter. - skønt - ialslags vejr er
der godt paa landet. jeg synes
ialfald ikke rigtig om at København
naar jeg er der inde en enkelt dag.
”Politiken” er alligevel en resolut fyr
at den ordner Willumsens besvær
med at faa sine gamle ting
udstillede, jeg glæder mig
meget til de to udstillinger.
Jeg er sikker paa, at De ogsaa
ser det som noget godt at komme
tilbage til.
For en tid siden var jeg til middag
sammen med Willumsen hos
fru Telmany - jeg har aldrig
set ham før. Jeg kunde
svært godt lide ham, han
var naturlig og almindelig
(i ordets bedste betydning.)
De skriver at Jens Nielsens
billeder ikke giver Dem noget
chok, det har de ofte givet
mig. (men det er jo ikke
dem alle der giver det.)
Men det var en meget daarlig
tid han havde udstilling paa,
lidt besøg og meget lidt salg.
I september skal han udstille i
Stokholm. jeg haaber det bliver
bedre.
Jeg er glad fordi De glæder Dem over
mine tegninger, der er en mand
i Fredericia, som har taget en hel
del tegninger over at vælge mellem
men jeg ved endnu ikke hvor meget
salg der bliver
Mange gode hilsener til Dem og
Deres frue og
god sommer!
Deres Olivia Holm-Møller

Omtalte genstande

Olivia Holm-Møller: Maleren Jens Nielsen. 1942. 95 x 65,5 cm, Olie og tempera på lærred. Statens Museum for Kunst.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev

Vejby Strand
Store Heddinge

Holstebro Kunstmuseum