Menu

Olivia Holm Møller

1940-09-25

Dokumentindhold

Olivia Holm-Møller takker Niels Th. Mortensen for manuskriptet til hans biografi om hende. Hun fortæller, at hun skal til Vejle for at modellere en buste af Else Thim. Derudover nævner hun to kommende udstillinger og kommentere på en uoverensstemmelse mellem Niels Th. Mortensen og Elisabeth Schou.

Transskription

Jeg tager manuskriptet med til Vejle

Kære Niels Th.
Mange tak for manuskript! (og brev!) Det kan
jeg være tjent med, det er skrevet af en
digter. og ialfald kunde det ikke falde
mig ind at blande mig i hvad De
mener om mine ting. hvad jeg har pillet
lidt ved er kun ”oplysningerne” bag i
og heller ikke dem har jeg noget at sige
til nu. Jeg haaber Naver er
ligesaa tilfreds - og helst [ulæselig] det
andet læst ogsaa.
Nu er jeg her paa ”Saltbæk”. kom iaftes
og maler idag, og begynder paa
busten imorgen. da skal jeg bo i Vejle
hos Thims. saa tænker jeg, De ser ind en
dag. maaske er jeg der ikke søndag
og jeg ved ikke idetheletaget hvornaar
da jeg ikke ved naar barnet er i skole.
Vi faar en fin udstillingstid i Kbh.
fra 5-25 februar. Jens Nielsen er idag
rejst ud i verden for at prøve at sikre
sig de nødvendige penge til lejemaalet
før vi underskriver kontrakt.
Nu skulle bogen helst komme i efteraaret!
Jeg har fundet en god opstilling som er
fotograferet - det store billede er ogsaa
fotograferet - hvor godt det har jeg ikke
rigtig forstand paa.
”Vejen til faderen” er 2 m. + 2,5 -
J.N. fortæller mystiske ting om Deres breve
til fru Schou. jeg tror nu det vil
opklares! ialfald har jeg ondt ved at
tro at det ligner fru Schou med vilje at
sende brevene uaabnede retur.
Her er dejligt paa ”Saltbæk”! jeg maa
desværre vist rejse tidlig til Kbh. Kunstmuseet
indbyder til en stor udstilling af tegninger.
De skal indleveres mellem 8-12 oktober, og jeg
maa have dem fundet frem.
Nu tænker jeg fra i morgen kun paa busten.
efter den skal alting indtil videre rette sig.

Paa gensyn! og mange
hilsner til Dem alle fra Olivia.

25-9-40
Idag for 100 aar siden blev min far født.

Omtalte genstande

Olivia Holm-Møller: Udsnit af Vejen til faderen, 1914. Olie på lærred, 91 x 58 cm. Holstebro Kunstmuseum.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev

Holstebro Kunstmuseum