Menu

Olivia Holm Møller

1959-05-31

Dokumentindhold

Olivia Holm-Møller skriver, at hun gerne vil se manuskriptet til Niels Th. Mortensens biografi om hende igen, når han har rettet det. Hun er utilfreds med side 4, som hun mener er forvrøvlet og romantiseret. Derudover spørger hun, om Mortensen har set, at man er ved at genopdage hendes grafik.

Transskription

31-5-59
Kære Niels Th.
Naar du har skrevet side 4 i bogen om
vil jeg meget gærne se manuskriptet igen.
Side 4 er meget vigtigt som indledning
til bogen, og jeg synes den er helt forvrøvlet.
og romantiseret. den gamle lille bogs begyndelse
meget klarere og ogsaa rigtigere.
Hvordan kan du nu her sige at jeg
”gik helt istaa”? og som sagt : hvorfor
nævner du E.K.H. Skovgaard, Michelangelo
og Kai Nielsen? saavidt jeg husker holder du
dig i hele bogen fri af navne og det er godt, og der er
dog mange som har betydet meget mere
for mig. Naar vi taler sammen skal jeg
fortælle noget om den tid du ikke kender,
men som ikke skal i bogen.
Jeg blev meget glad for at læse bogen manuskriptet
og det tror jeg mange andre vil blive naar
den udkommer, selv om jeg naturligvis ikke
er enig med dig i alt. men det er din bog
og det skal den ogsaa være. et personligt
vidnesbyrd. Har set at nu begynder
man at opdage min grafik (som blev lavet
fra c 30 aar siden) bedre sent end aldrig
(Information og Politiken)
Bogen er en god fortsættelse af den gamle. jeg vil
ønske der kan komme mange billeder med.
Er det ikke en stor lettelse at du er færdig
med den? (÷ side 4)
Mange gode hilsener til Frida og Dig og Peder
Jeres hengivne Olivia

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev

Holstebro Kunstmuseum