Menu

Olivia Holm Møller

1942-12-07

Dokumentindhold

Olivia Holm-Møller spørger om Elisabeth Schous adresse. Derudover fortæller hun, at hun har fået eksemplarerne af biografien fra forlaget, og at hun skal hænge tegninger op til en udstilling sammen med Axel Salto.

Transskription

Kære Niels Th!
Du maa undskylde denne lap. Jeg er død eller
sovende eller forstenet. Jeg ved ikke hvad
der skal til for at vække mig.
Imidlertid - hvor er fru Schou og hvordan
kalder man hende? og hvad hedder hendes
”stilige” plejedatter? jeg vil sende hende
kort til min udstilling som aabner d. 12
- samme dag som dit hørespil kommer
Jeg har for længst faaet bøgerne fra forlaget
2 indbundne og 5 hæftede. Jens Nielsen
har faaet et ekspl.
Det var altsaa omslaget til de indbundne
som den maler har tegnet, saa er det opklaret.
Det er en nydelig lille bog, du fortryder vel ikke
at du har skrevet saa pænt om mig!
Jeg skal nu hen og hænge tegninger op, saa
træffer jeg vel Salto, som jeg aldrig har set.
Kommer der snart nogle digte? maaske
kan de vække mig til live.
Nu kommer der en skøn tid for den der
har kone og børn!
Mange hilsener til jer alle tre!
Olivia
7-12-42

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev

Olivia Holm-Møller udstillede samme med Axel Salto hos Fischer og Krarup den 11. til 23. december 1942.

Holstebro Kunstmuseum