Menu

Olivia Holm Møller

1959-02-23

Dokumentindhold

Olivia Holm-Møller skriver til Niels Th. Mortensen angående hans bog om hende. Hun spørger, om det er en kunstbog eller en biografi, han ønsker at skrive. Hun mener selv, at han bør starte ved begyndelsen af hendes kunstliv i år 1900 og fokusere på at skrive om værkerne.

Transskription

23-2-59
Kære Niels Th. Tak for brev idag og tak for sidst
det var rigtignok rart at have et menneske
gaaende her i timevis. det er sjældent der
er nogen her mere end højst 2 timer selv
om de skal tage den lange vej herud. Alle
har altfor meget at gøre og for lidt tid til venskab
Jeg ved godt at jeg har hele mit liv plaget mine
venner ved at blive altfor længe. Jeg har for
meget behov for dem.
Men nu til sagen: jeg tror du har ret i at
Jonas akvarellerne er fra omkr. 14-15 for jeg tror
nok at Thim besøgte mig i Homaa -
men er det muligt? spørg ham! jeg synes at
jeg fulgte ham til stationen og vi hele vejen skændtes
om prisen paa dem. men maaske har jeg bare
selv gaaet paa den bakke og skændtes med ham
i tankerne, en eller anden slags sandhed er
der ialtfald om det. (hvor maa det være slemt at
skulle vidne i en sag af betydning.)
Men hør nu: Er det en kunstbog eller en biografi
du vil skrive? Naturligvis er det et og andet der
kan skrives om mit liv og levned men det er næsten
for godt at udleveres til ”Per og Petrine”. det er altfor
godt. Jeg begyndte mit kunstliv 1900. kan det ikke
være nok til kunstbogen? lad plantens rødder
være skjult i mørket. Men lad mig høre
hvad du mener om den ting! jeg synes der kan
skrives en tyk bog om værkerne alene.
Kender du de to smaa kunstbøger som Jastrau
skrev om Willumsen 1928 og Ejnar Nielsen 1930
Gads forlag, dem har jeg altid saa godt kunnet
lide.
Gør som Jastrau - begynd teksten ved mit
kunstlivs begyndelse og hold dig til værkerne!
tænk godt og grundigt før du bestemmer dig.
Mener du at fotografierne af slægten er gode
nok til bogen? og af den musikalske?
Skriv snart igen.
En masse hilsener til Frida!
fra jeres begges hengivne Olivia.

Jeg vil da haabe du lader Ny Carlsbergfondet
bekoste fotograferingen af mange billeder
saa det virkelig er en sum det kan betale
sig at tigge om.

[ikke i Holm-Møllers hånd]
besv. 25/2

Omtalte genstande

Olivia Holm-Møller: Slægten I-IX. 1934-47. Askov højskole og Holstebro Kunstmuseum.
Olivia Holm-Møller: Musikalske komposition I-V, 1940. Tempera på lærred, varierende mål. Århus Katedralskole.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev

Holstebro Kunstmuseum