Olivia Holm Møller
August-september 1940
Afsender
Olivia Holm-Møller
Modtager
Niels Th. Mortensen
Dokumentindhold
Olivia Holm-Møller skriver til Niels Th. Mortensen angående en samtale i forbindelse med hans biografi om hende. Det fremgår, at hun utilfreds med hans udlægning af processen omkring hendes udsmykningsopgave på Kvinderegensen.
Transskription
Jeg skal hilse fra mine medmennesker!
[med blyant i Niels Th. Mortensens hånd]
Aug-Sept 1940
Lørdag eftermiddag
Tak for i dag!
Kære Niels Th. Det var altfor hurtigt
vor sammenkomst fik ende, derfor maa
jeg skrive om en ting. x
Guderne maa vide hvorfor, men jeg var
dødtræt. Maaske er det fordi jeg
maatte gaa gennem 30-40 aar af mit
liv. Det er virkelig mærkeligt, meget
mærkeligt at sidde og høre den vej
man er gaaet blive kortlagt med
alle bugtninger og svinkeærinder.
De skriver meget smukt, jeg ved
ikke om jeg fortjener det, men jeg
synes det maa blive Deres sag.
Jeg synes det er fint – meget fint –
at jeg maa faa Lawrence med i min
kunstbog, det er jeg ikke hævet over
at være stolt af, saa det var godt, De
ikke ventede med at skrive bogen til
jeg var død. x Hør! Prøv om
De kan lade være at skrive, at der blev
”foreslået træer” til Kvinderegensen,
for hvem har sagt det, til mig? jeg har
jo sagt at bestyrelsen var et hovedløst
uhyre for mig. jeg kan aldrig bevise
nogenting angaaende den sag. - Kun
at jeg havde ikke frie hænder, det beviser
de mange udkast jeg måtte give.
maaske et instinkt ledede mig hen til
naturbillederne som de vilde have, og en
eller anden greb tanken.
Kan De forstaa min uvilje ved nu saa længe
bagefter at spole bagud. Lad mig
bære skylden! - Kun at jeg ikke havde frie
hænder.
Gid nu kunstbogen maa faa
bliden bør!
Mange hilsener til Dem alle
fra Olivia.
Tak for tobakken Peter! den skal nok ryge dejligt.
[på hovedet foroven]
Kære fru Mortensen! tak for sidst! J.N. sagde
at det var en festaften. Og det var det!
Omtalte genstande
Olivia Holm-Møllers udsmykning i Kvinderegensens festsal, ca. 1935.