Menu

Olivia Holm Møller

1922-03-31

Modtager

Carla Colsmann

Dokumentindhold

Olivia Holm-Møller glæder sig over, at Carla Colsmann har fået hus og have, og giver hende nogle råd om at holde høns. Derudover beklager hun de dårlige udstillingsforhold for kvindelige kunstnere og spørger, om Colsmann vil være med til at oprette en Kvindernes Udstillingsbygning.

Transskription

31-3-22

Kære Carla!
Tak for dit brev! det glæder
mig meget at I nu ogsaa har
Hus og Have, kun beklager
jeg at Frøken Edith ikke kan
være derude mere end en
Maaned. Du derimod
vil sikkert faa megen Glæde
af det. Da du kun bliver
der saa kort Tid, 3-4 Maaneder,
saa kan det nu ikke blive til
noget at holde videre Høns -
hvad du nu ikke skal være saa
ked af, ifjor var det ingen
stor Indtægt - Korn- og Ægpriserne
stod ikke i Forhold til hinanden,
og det samme bliver vist
Tilfældet iaar.
Men du maa have en Vrimmel
af Kyllinger til at spise
male og glæde sig over
og tilslut æde. Nu skal
jeg give dig nogle vise Raad:
faa Naboen til at lægge 3-4 Høns for dig!
saa Kyllingerne er udruget naar du kommer,
køb desuden 3-4-5 unge
Høns til at levere Ægene til
dagligt Brug, og naar
du til Efteraaret rejser
igen, leverer du Husmanden
c 8 Hønekyllinger som du
saa igen modtager næste
Aar naar du kommer
tilbage, han kan godt staa
sig ved at fodre dem for
Ægene de gir og for dig
kan det ogsaa godt gaa.
Vi glæder os rigtigt paa dine
Vegne, ja jeg glæder mig rentud
volsomt fordi jeg er sikker paa
at det er godt for en Maler
at have sit eget som
man er fortrolig med, og
der er rart at være Herre
paa en Plet Jord.
Du skal have lidt Unger af mine
Solsikker, ellers er jeg bange
at du skal faa af de
kedelige smaa. Husk at de
vender altid Hovedet mod Solen,
saa at du sætter dine paa et
Sted hvor du ogsaa ser dem i
Ansigtet, sidst jeg havde faaet
mine sat saa jeg bestandig
saa dem i Nakken.
Gid du maa sælge nogle af
dine Billeder! Jeg kan forstaa at
Peder har faaet sit Figurbillede
kasseret. Vil du være med
til en Kvindernes Udstillingsbyg-
ning? Vi maa have nogle
stadig Udstillinger af kvindelig
Kunst! (Hvad det angaar
har jeg forandret Mening i den
sidste Tid) Udstiller Olga
Jensen og Olga Lau paa Charlottenborg?
Jeg kan ikke tænke mig andet end at
de og mange flere ogsaa er hæmmede
af de sørgelige Udstillingsforhold.
Lad os prøve om vi ikke kunde blive
en Kreds af Kvinder der respekterer
hinanden som Kunstnere (det
kan blive meget vanskeligt – indser
jeg nok!) men det behøver jo heller
[afslutning af brevet mangler]

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev

Holstebro Kunstmuseum