Olivia Holm Møller
1959-01-02
Afsender
Olivia Holm-Møller
Modtager
Niels Th. Mortensen
Dokumentindhold
Olivia Holm-Møller er kommet hjem fra Bern og skriver til Niels Th. Mortensen i forbindelse med hans ønske om at skrive en ny biografi om hende.
Transskription
Rungsted 2-1-59
Kære Niels Th.
Hjærtelig tak for dit gode brev som
var her da jeg kom hjem fra Schweiz.
Det er ikke nemt at svare paa,
for jeg synes at naar det brænder
paa med vers og noveller, saa
er det vist ikke rigtigt at du
tager dig noget helt andet for,
er det? Din lille bog om mig
er ikke pauver. jeg tog den med
ned til Birgitte og jeg var ked
af at jeg kun har et par stykker
af den tilbage derfor mit lille
suk fra Bern. Du skriver saa
smukt i brevet, jeg tror du
gærne vil skrive en ny. Vil du
gøre det med glæde saa gør
det! der er ingen jeg hellere vil
have til det. men der vil blive
mange vanskeligheder at
overvinde. Vi vil ikke bestemme
noget sikkert før vi har talt om
sagen.
Bestem selv dag og tid for dit
besøg her, du skal være meget
velkommen.
Bogen behøver ikke at være saa
fin som Jens’ men den skal være
lige saa god x - absolut!
Ellers maa du hellere vente til
jeg er død saa jeg ikke skal
ærgre mig.
Jeg har foræret 5 af Jensbogen
bort og modtagerne de er alle meget
begejstrede for den. Jeg selv
kan ikke læse den fordi mit
navn er kommen med.
Tak for bogen om William, jeg har kun
kigget i den endnu den lader interessant.
Jeg er ikke sikker paa Ny Carlsberg er interesseret
i en bog om mig. Jeg skammer mig over som
rektor Bertelsen i Aarhus maa gaa tiggergang
for at skaffe penge. Og jeg vil skamme
mig over at du ogsaa skal gøre det.
betænk dig i god tid før du kaster
dig ud i det!
x med god mener jeg ikke rosende det maa du ogsaa godt være men
billedstærk
Jeg havde en dejlig tur til
Bern. Hils Frida og Peder med
ønsket om et rigtigt godt nyt aar.
Jeres hengivne Olivia