Udateret. Muligvis fra året 1911

Mandag

Kære Thora og Signe! Tak! ”Hvor de
er gode” sagde Ane og Mor, som jeg
lod læse Signes Brev. og jeg
tænkte det samme. - og idag
græder jeg over det Brev som jeg
idag fik fra Thora, jeg er saa
rædsom tung og ladet med Bekym-
ring, saa det mindste trykker
mig langt ned.
- se nu har jeg allerede over ladet
Trappen overskygge det at Signe
er kommen saa lykkelig over
sit Fald. og det er dog en Lykke
for mig ogsaa. som langt skulle
opveje det med Trappen. og ogsaa
gør det.

Jeg vil rejse herfra, maaske kan jeg
da igen blive glad naar jeg kan
føle mig som Kunstner. jeg kan
jo dog ingen Gavn gøre her og
jeg taber ganske Modet. kan end
ikke drømme om Kunst. den
elskede den stolte frie dejlige
Kunst, hvis Tjener jeg dog saa gærne
vil være det lidt jeg har at give
give det ærligt, ikke som Konkurrent
til de andre men som en tro
Medtjener der kan glæde sig over
de andres større Evner.
Jeres taknemmelige
Jeres Olivia