Olivia Holm Møller
1939-06-01
Sender
Olivia Holm-Møller
Recipient
Niels Th. Mortensen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Forfatteren hr. Niels Th. Mortensen.
Tak for tilsendte fotografier og brev.
”Ved et dødsleje” maa være malt 1929 el. 30, jeg ved
det ikke helt bestemt, men ved den tid maa det være.
Ja, undskyld mig, at jeg vistnok er skeptisk overfor
alle kunstbøger om nutidskunst. Mon nogen
kan lide - i levende live - at blive ”sat paa plads”?
Mange af os har lavet for meget daarligt til at kunne kaldes
god og for meget godt til at kaldes daarlig.
Men jeg haaber mange mennesker - ogsaa jeg - faar glæde
af Deres bog!
Venlig hilsen
Olivia Holm Møller
1-6-39 p.t. Homaa pr. Aalsø.
Det var en skam jeg ikke traf Dem i Kbh.
Mentioned works
Olivia Holm-Møller: Et dødsleje, ca. 1929. Tempera på lærred, 128 x 146 cm. Holstebro Kunstmuseum.