Olivia Holm Møller
1965-02-05
Sender
Olivia Holm-Møller
Recipient
Niels Th. Mortensen
Document content
Awaiting summary
Transcription
5-2-65
Kære Niels Th. tak for brev. det er morsomt
at du udgiver - eller oversætter - en engelsk
og fransk kunsthistorie, den bliver vel med
illustrationer?
Jeg selv har for tiden 28 store malerier udstillet
i nogle skoler her. det er mest de nyeste.
paa det omtalte musæum skal der jo være
baade gamle og ny, men det er alligevel
en slags forberedelse, og i tankerne har jeg
saa godt som bestemt hvad der skal med,
det skal helst være efter mit eget valg, for
jeg kender bedst mine billeder. og ”den
røde traad” i frembringelsen.
Jeg skal en tur til Homaa paa fredag
til min søster og svogers 75 fødselsdag.
jeg glæder mig meget til at sejle
fra Hundested til Grenaa.
De omtalte 28 hænger i maanedsvis
paa samme skoler saa jeg tror
at baade børn unge og gamle ikke
saa hurtigt vil glemme dem, jeg var
selv der derovre og børnene spurgte
om forskellige ting.
Du tror jeg arbejder. nej du kan tro
nej, det er forholdene ikke til.
Nej jeg læser! mest Andre Gide som
jeg har kendt længe jeg har ”Falsmønerne”
og ”den umoralske” og nu har jeg til jul
faaet foræret ”om hvedekornet ikke dør”
og saa har jeg faaet van Gogh’ breve.
Jeg keder mig ikke! det har jeg jo aldrig
været slem til. somme tider er jeg i
Rungsted og se til billederne, men for tiden
er det for glat føre saa jeg ikke tager derover
alene.
godt arbejde!
De bedste hilsener
din hengivne Olivia
[med blå kuglepen ikke i Holm-Møllers hånd]
besv. 11/2