Juni 1903

Fredag

Kære Thora og Signe!

Nu synes jeg, det er saa frygtelig længe siden jeg har
snakket med Jer, og naar jeg tænker paa hvor
længe det varer før jeg igen ser Jer, synes jeg, det
er endnu længere siden. Tak for Thoras
Brev, jeg vilde gærne have været med paa den
Cykeltur, den maa have været rar.
Nu er Andresen her, og i Øjeblikket ligger
vi ¼ Mil fra Vejle i Udkanten af en Skov
ryger en hjemmelavet Cigaret og forsøger
at være flittige. Jeg har nemlig faaet
Ferie i disse Dage og nyder rigtig Tilværelsen.
Vi har det morderlig rart, kun om
Morgenen, naar Gulvet flyder (Andresen har
nemlig ogsaa faaet Koldt Bad), og det
langsommeligste Menneske under
Solen staar og falder i Staver midt
i alt Rodet, og naar mine Nælder
igaar og idag for første Gang i lange
Tider har vist sig og mer ondartet end
nogensinde før og især om Morgenen
plager mig, og naar Havregrøden
slet ikke smager mig, og naar vi skal
have Havregrød, saa synes jeg at Livet dog
har sine alvorlige Øjeblikke, men ellers er
der Sol over mine Tanker og Oplevelser. og
jeg venter at ende på Lykkens lyseste
Tinde.
Andresens Afrejse fra Kbh. kom saa
pludselig, at jeg ikke fik skrevet til hende
om at hente en Hilsen fra Jer, og
jeg blev skuffet over, at hun alligevel
ikke selv havde fundet paa det.
Jeg har i Dag faaet Opfordring til at være
Medindbyder til til en Fest for Saabye til
hans 80aarige Fødselsdag den 7. Juli.
Jeg maa jo da ialfald til Kbh. til den
Dag, er det den 4de I rejser, jeg maa jo
da lige se Jer, dersom at det kan lade sig
gøre, til den første blir det ikke.

Hav det rigtigt godt. Farvel,
her er saa mange store Myrer!
Oliv.