Udateret. Formentlig fra september 1900

Nej, deri er jeg ogsaa enig med Dem, De
skal ikke lade Tænderne plombere. Lad rolig
de ga ormstukne Stumper smuldre hen
eller trækkes ud som det nu kan falde
sig og bær Smerterne saa heltemodigt som
muligt. De mister i Virkeligheden intet derved.
Alene det at de er i Opløsningstilstand viser
at de ikke fortjener de gode Navne, som De
giver dem og kun ved at blive kommer Væksten hos dem der vil bryde frem.
Tro paa Gud og Mennesker er af
evig Art og vokser op, hvor der er Sandhedstrang af
sig selv før eller senere. Intet under at Lidelsen
kulminerer i Aagaard, det sunde friske Sted, som
giver Livskraft til hvad der er Liv i saa det
nye bryder paa og trænger det gamle bort.
Dertil vil jeg tro, De kan faa Hjælp hos Brücker,
plombere indlader han sig ikke paa, han sind
ikke lader sig aldrig paa Havlheder og har Tro nok
paa Livet, til at han tør kaste det der er dødt over
bord, selv om man saa en Tid skal sejle uden Ballast,
det er dog at foretrække for at sejle ”med Lig i Lasten”.
Naar jeg mente, De maaske ikke kunde taale Aagaard
saa dømte jeg fra mig selv, som maatte gaa
tandløs i aarevis, inden jeg kunde taale som
maatte tumle aarevis om, før jeg taalte det
mindste Tilskud af finde mig i at
miste alt hvad jeg havde af Ballast og
savne det aarevis, inden jeg kunde taale ny,
men vi Mennesker er jo heldigvis ikke ens og kan De
taale at modtage meget godt, samtidig med
at de mister hvad der ikke duer, saa meget
des bedre.
For en Lykke, at man saadan kan hale i bruge
Lignelser, ellers havde jeg aldrig kunnet tale
ud med Dem lige ud havde jeg aldrig kunnet
sige dette, og endda kun skriftligt.
finde Ord derfor, saa hjælper det ogsaa [ulæselig]
Jeg haaber at jeg ikke har plaget Dem der med.