Udateret

Kære Thora Constantin-Hansen!

De er forfærdelig rar! Det har jeg jo nok
vidst tidligere, men ikke af egen Erfaring
før i den sidste Tid. At De ikke alene er
venlig og rar imod mig, naar De træffer mig, men
at De endogsaa gider tænke paa mig og have
Ulejlighed med mig, ogsaa naar jeg er borte!
De gør Dem ikke nogen Forestilling om, hvor
glad jeg blev, jeg følte mig netop saa ene og forladt
som var der ikke andre Mennesker paa Jorden,
og saa kom Deres Brev. Tak! ”De tre Paragraffer”
har allerede hjulpet mig nogle Gange, mest dog
fordi jeg saa kom til at tænke på Dem, selve
Raadene er det ikke saa nemt at følge. Jeg kan
virkelig ikke have Medlidenhed med Trolden i mig,
jeg ligner for meget min Bedstefader, der mente, at
med ondt skal ondt fordrives - særlig naar det er
inde i mig selv. Det er heller ikke endnu
lykkedes med den bestemte ”Modtagelsestid”, for
jeg tror, disse ”Gæster” er endnu mere stædige end
den allerstædigste Olivia, men jeg kæmper for det.
Og saa har jeg Lyst at sige Dem en Ting til, for at De
i Fremtiden - hvad der end sker - ikke skal
blive skuffet: Jeg er meget værre end De tror,
til Tider helt blottet for, hvad der er ædelt og godt -
saa forfærdelig ubetydelig, at dersom nogen saa ind
i mig, vilde der ikke være det mindste at holde
af - bare Ondskab og Lavhed, og det er ikke bare
en Følelse jeg har, der er saadan, jeg ved det jo,
derfor ønsker jeg tit, at ikke en eneste holder af mig,
for saa blir ingen jo da skuffede. De maa
heller ikke tro, at der blir noget godt ud af mig
engang, for det gør der ikke.
- Ved Gennemlæsning ser jeg nok, at jeg med
det sidste i Brevet har ophævet Gyldigheden
af Takken jeg skrev først i Brevet, men lad dog
det sidste gælde, det er mig virkelig en Lettelse,
at ingen holder af mig. Men Sandheden af
den allerførste Sætning fornægter jeg dog aldrig.
Jeg har de sidste Aar forsøgt at stive mig af
ved at ironisere og spotte - meget af det [fortjente?]
heller ikke bedre - maaske hævner det sig nu,
ialfald savner jeg nu lidt af den Selvfølelse,
jeg den Gang havde, nu da jeg selv er kommen
under Kritiken.
Vil De hilse Deres Søster!
Olivia Holm Møller.

I Dag har jeg skrevet til Værnehjemmet, det har ikke
været mig muligt at faa det allernødvendigste ordnet
før, nu vil jeg haabe der alligevel er Plads.
Kunne jeg bare faa noget Arbejde ved Siden af, men
det er vist meget vanskeligt, jeg har spurgt hos en Frk
Crone - min tidligere Lærerinde i Træskæring - om ikke
der kunne være noget at gøre, men hun forsikrede,
at det var meget vanskeligt, hun vidste det af
Erfaring. Nu tror jeg, jeg lader være at gøre mere,
før jeg kommer der over, maaske der da kan være noget,
- Syning el. lignende, at faa. Det gaar nok.
Det skal gaa.
Venlig Hilsen Olivia