Olivia Holm Møller
1904-01-31
Sender
Olivia Holm-Møller
Recipient
Signe Constantin-Hansen, Thora Constantin-Hansen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kære Thora og Signe! Nu skal jeg til at vrøvle
om igen! For ser I, der gaar i Aagaard én
rundt med et Englehoved – det er jo fristende
naar alle mine Tanker kredser om Engle.
Elise fortalte det for længe siden, og jeg bad straks
om jeg maatte være der en fjortendagstid. men
saa kom der imidlertid Sludder imellem og
da jeg sidst skrev, var det helt slaaet af Hovedet
men nu er det der igen og nu rejser jeg
derhen naar jeg – paa Onsdag blir færdig.
Saa gaar der en Uge mere, men til
Fastelavn vil jeg til Kbh. (om det lykkes) se -
jeg opdagede jo ogsaa at Paasken er først
i April saa kan jeg jo arbejde i den
ogsaa – jeg var ellers lidt bange for
at dele mig. og længtes og glædede
mig saa forfærdelig til at komme ilag
med det - men nu tror jeg jo nok det
alligevel er en heldig Ordning. Hovedet
har jo saa meget at sige, og jeg er glad
om denne unge Pige nu duer, saa jeg
ikke behøver at gaa og lede om Hoved,
efterat jeg er ilag med det andet,
men at jeg kan faa det hele med
straks – ialfald i mine egne Tanker.
Og saa vil jeg ogsaa saa gærne nyde
godt af Elises Visdom før jeg begynder
- vinde bugt med lidt Vejlenervøsitet
o.s.v.
Men jeg længes efter Jer! Har i den sidste
Tid glædet mig saa frygtelig til det.
først igaar blev det med Aagaard bestemt
pr. Telefon, idag har jeg haft Hjemmearbejde
hele Dagen, for at blive færdig lidt før,
alle Timer er meget længere her hjemme
end paa Fabrikken, synes jeg, saa
jeg er nu helt ør i Hovedet – Kl 8.,
lidt Landlighed skal vist være godt
som Overgang til København.
- Ja, nu synes jeg at det i alle Maader er
en god Ide med den Aagaardtur.
Gid I ogsaa synes det – og glæder
Jer lidt til at faa mig frisk og veltilpas
trind – ligesom en anden stor
Fastelavnsbolle.
Farvel! Jeres Oliv.
Sidste Januar 1904. Vejle.
Mentioned works
Olivia Holm-Møller: Engel, 1904. Gips og cement, ca. 2,5 x 3,5 m. Østre Kapel, Vejle.