Olivia Holm Møller
Udateret. Muligvis september 1900
Sender
Olivia Holm-Møller
Recipient
Thora Constantin-Hansen
Document content
Awaiting summary
Transcription
[Med blyant i Thora Constantin-Hansens hånd]
Hvis jeg troede Prædiken kunde hjælpe, saa kunne
jeg godt holde en lang en med det samme, men
det faar man lettest for meget af. I Aagaard
faar de sikkert meget mer, end De har Brug for
for det første. Kosten er der saa sund og stærk,
at det let kan blive for meget for ømme Tænder
om jeg maa blive i Lignelsen.
Kære Frøken Thora Const.
Lige i dette Øjeblik fik jeg vedlagte Brev, der
er altsaa ikke noget ledigt Værelse. I min
Ubehjælpsomhed kommer jeg igen til Dem, De
ved vel ikke noget andet - lignende Sted
at foreslaa_?_ I modsat Fald vil jeg bede
Dem, paa indlagte Brevkort, bestille et Værelse
i ”Værnehjemmet” paa anden Afdeling, indtil
jeg kan faa et Eneværelse. - Bare det ikke
ogsaa er for sent. - Er de snart ked af
mig? De har selv forvænnet
Deres Olivia Holm M.
[med blyant i Thora Constantin-Hansens hånd]
Det er en Slags Tandpine De lider
af, en meget ubehagelig Slags
Tandpine, dog maa den behandles
ganske som den almindelige - blot
med Taalmodighed - ikke med Vrede.
Vilde man ikke sige, at den var
gal, som er vred paa sig selv, fordi
han led af en langvarig, ondartet
Tandpine? [Det maatte ikke [ulæseligt] sige mig imod?]
Ja, jeg kender alle Sym-
tomerne, kan de stole paa: Man er
værre, meget værre end Folk tror, rent ud
uværdig til at træde paa Guds grønne Jord
o.s.v. o.s.v. bliver aldrig til
noget, - bedst naar ingen bryder sig om
én o.s.v. o.s.v.
Naturligvis man kan ved en eller anden
lykkelig være saa heldig at træffe paa en
eller anden, der har en lykkelig Haand
til at trække Tanden ud, men det er sjældent,
Tid og Taalmodighed maa ellers gøre det ud.
Facts
PDFDansk
Brevet er udateret. Indholdet kan relateres til et brev den 7.9.1900, hvor Olivia Holm-Møller fortæller Thora Constantin-Hansen om sin "tandpine". Nærværende brev kan muligvis være skrevet omkring september 1900.
Holstebro Kunstmuseum