Menu

Olivia Holm Møller

1960-05-14

Dokumentindhold

Olivia Holm-Møller kommenterer på en fodnote om hendes rejse til Kina, som Niels Th. Mortensen gerne vil have med i biografien. Derudover skriver hun, at Mortensen og hans kone, Frida, må gøre som de vil med hendes maleri. Til slut nævner hun, at hun har solgt voldsomt på sin seneste udstilling i Århus.

Transskription

14-5-60
Kære Frida og Niels Th. Tak for brev idag, jeg har
været i Jylland en uge, derfor har jeg ikke
skrevet før. Jeg er ked af du har saa meget
vrøvl med den bog. det er en skam det
tager saa megen tid for dig, men hvad er
der at gøre ved det, ingen anden end du kan jo gøre
det arbejde. Jeg glæder mig til at faa en
pæn bog. Jeg kan da umuligt have noget
imod at Jens Nielsen bliver nævnt angaaende
vores kinarejse. Vi rejste faktisk sammen!!
(ingen ledsagede den anden - som du udtrykker dig)
Det var et lifligt samvær mellem alle de
straalende herligheder. undskyld! (Birgitte siger
jer er lidt kras.) altsaa vi var 2 maaneder
i Peking og omegn. Jeg tabte straks mit hjærte til
kineserne og deres gamle kunst og jeg malede
mange akvareller. nogle af dem skitser til senere
brug her hjemme. dette er fakta som du
kan udtrykke i dit eget sprog til fodnoten.
Saa Peder skal giftes til sct. hansdag.
Jeg glæder mig meget til at se Frida og dig
Skal jeg faa fat paa en flink kone og slagte
fedekalven til lejligheden en af dagene mens
I er her? I er meget velkomne!
Hvor tiden dog gaar hurtigt, nu er Peder
vokset lige ind i Carlsbergfondet.
Angaaende araberen som ser paa solnedgangen
da maa I gøre akkurat som I selv vil med
den. Et maleri finder altid tilsidst sin
rette plads - og det var altsaa ikke hos jer.
I to ”temmelig oldnordiske”! jeg ved ikke om
jeg skal være smigret eller bedrøvet over det.
Og du Niels Th sidder altsaa ikke paa Pegasus!
men ved noget ganske andet. Held med det!
Jeg solgte saa volsomt i Aarhus at jeg maatte tænke:
enten er det pengeanbringelse eller jeg er blevet modemaler.
Men iaftes var jeg i Aarhus hos nogle af dem, det er
de gamle købere og deres venner der har købt (paa
afbetaling) og jeg skal love for at det er af glæde over
mine billeder at de har købt. de lyser op i deres stuer.
men det var for mange af mine nye billeder at blive af med
Har jeg nu svaret paa alle spørgsmaalene?
Jeg glæder mig meget til Jeres besøg.
Jeres hengivne Olivia

Omtalte genstande

Olivia Holm-Møller: Inder ser på solnedgang, 1955-56. Tempera på lærred, 68 x 80 cm. Privateje.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev

Olivia Holm-Møller udstillede på Århus Permanente i april 1959.

Holstebro Kunstmuseum