Menu

Olivia Holm Møller

Udateret. Muligvis fra året 1963

Dokumentindhold

Olivia Holm-Møller takker Niels Th. Mortensen for hans breve og fortæller om en hollandsk digter, hun engang kendte. Derudover skriver hun, at hun især er glad for Mortensens seneste digt om sorg og glæde. Endvidere nævner hun, at hendes malerier får folk til at tænke venligt på hende.

Transskription

[med blyant ikke i Holm-Møllers hånd]
1963?

Kære Niels Th. Jeg er altid glad for dine breve
tak for dem. jeg er lige kommen hjem fra en lang
spadseretur, og der dukkede et digt op som en
hollænder engang skrev "jeg svømmer
i en sø af violette ting der maalløse
sukker om fortryllelsens smærte." maaske
ser du ikke skønheden i det - dog hvorfor
skulle du ikke. Jeg traf de Leeuv i Paris
i 1908 og vi stod længe i forbindelse med
hinanden, under krigen bad han mig om
at sende ham og hans familie fødevarer
gennem "røde kors" og det gjorde jeg. han
sendte mig en digtsamling hvor jeg prøvede
at oversætte nogle. han lærte sig dansk
"til "husbehov" jeg syntes hans digte
virkede paa mig som malerier.
Jeg har stor glæde af dine digte
jeg har dem med hertil.
det der var i sidste brev er meget smukt
og rigtigt, sorg og lykke hører sammen.
Det er godt for mig at mine malerier får
jer til at tænke venligt paa mig.
fru Frandsen (medicinaldirektøren) sagde
engang til mig: vi tænker tit paa dem.
hvorfor? spurgte jeg. fordi vi har "Daniels syn"
paa væggene. Her havde jeg [ulæseligt] med til
Rungsted en dag, det var morsomt, jeg fik
ligesom en baggrund, og de en oplevelse.
Der kan ellers være lidt Fattigt for mig hvis
der ikke strømmer lidt ind ude fra.
husk det! - og Gud kan blive helt borte.
selv digte om ham kan blive kun digte.
og vi er prisgivet vejret.
men altsaa tak for brevet
kærlig hilsen Olivia
Jeg havde en meget lykkelig
fødselsdag

Omtalte genstande

Olivia Holm-Møller: Daniels syn I-V, 1931. Tempera på lærred, varierende mål. Holstebro Kunstmuseum.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Ingen datering. Brevet er arkiveret sammen med breve fra 1963.

Helga Frandsen

Holstebro Kunstmuseum