Olivia Holm Møller
1918-02-18
Afsender
Olivia Holm-Møller
Modtager
Carla Colsmann
Dokumentindhold
Olivia Holm-Møller skriver til Carla Colsmann, at hun ikke er vred på hende og beder hende om at glemme det. Derudover er hun ikke glad for at skulle indsende billeder til Charlottenborgs censur og spørger, om de ikke skal slå sig sammen om en udstilling igen. Endvidere skriver hun, at hun ikke håber, at Colsmann og Sophie Pedersen bliver konservative, da hun mener, der er mening i den moderne kunstretningens mål.
Transskription
Homaa pr Aalsø 18-2-18
Kære Colsmann! Tak for Deres Brev!
men søde Colsmann, jeg har ikke skældt
ud paa Dem – tvært imod, jeg var beskæm-
met over at jeg, som intet fejlede, dog udrettede
saa lidt naar De som havde saa meget
at trækkes med legemligt dog er saa
dygtig, - men hvad Sludder har jeg saa
dog skrevet? jeg er bedrøvet over at
have ærgret Dem (uden min Vilje) jeg
synes jo netop De er saa energisk,
saa har jeg skældt ud, er det paa mig
selv. Glem det! glem det dog –
jeg vilde jo tilmed have raadet i modsat
Retning, om jeg skulde raade Dem, netop
fordi De er saa energisk. Men De
er sød at De alligevel ikke bliver
vred paa mig men sender mig saadan
et tykt Brev med saa mange Ting, det
imponerede Drengene.
men jeg er et Fæ, at jeg kan skrive saa daarligt,
og jeg kan ogsaa huske at jeg havde
Følelsen af det da jeg sendte det, men
jeg tænkte alligevel ikke det kunde lyde
som det var Dem jeg talte om.
Gid jeg kunde stikke over at se Deres Christiansen
det interesserer mig i høj Grad hvad De kan
have faaet ud af den Arbejdsmaade.
Skitserne kan jeg godt lide, tak fordi De sendte
mig Fotografi! den er da frisk. Ja jeg
kunde lide at se Dem og Pedr male
uden Model – eller rettere, at se hvad De og hun
havde malet udaf Fantasien.
Jeg vil søge Stipendie iaar til et Par Maaneders
Ophold i KBH. til Efteraaret, men om jeg
faar det er noget andet. Og Tak at De sendte
mig Anmældelses Skema, jeg kunde let være kommen
for sent, men jeg vil indsende 3 Billeder
skønt jeg, - ligesom De angaaende Christiansen – ikke
ved hvordan de er. Jeg har gjort det saa godt jeg kunde,
men jeg er meget betænkelig ved at se Navnene paa
Censuren, jeg faar dem nok kasserede. De indsender
vel ogsaa? Det er nu ikke sjov at sende til Charlottenborg
igen. Vi maa meget hellere se engang at slaa os
sammen (!) om en Udstilling igen engang, det er den
eneste tilfredsstillende Maade at udstille paa.
Det glæder mig at tænke paa at De har været sammen De og
Peder, kun skulle jeg have kunnet stikke op og ryge en
Cigaret hos Dem. Bliv dog ikke konservative nogen
af Jer, selv om der er meget Bras saa er
der da Mening i den moderne Retnings Maal.
Tak for Gauguin! baade hvad De skriver og Bogen (den
pæne lille Katalog skal jeg dog vist sende Dem igen)
Jeg saa Holsø b.a. paa Aarhusudstillingen, solgte
han?
Vær nu sød og rar og glem den Misforstaaelse,
jeg har ikke tænkt anden end godt og kærligt om Dem
i Anledning af at de ikke havde det godt.
Deres heng. Olivia Holm Møller
Hele Familien hilser!
Fakta
PDFDansk
Datering i brev
I brevet omtales muligvis et katalog fra en udstilling med Jean Gauguin, der fandt sted hos Dansk Kunsthandel fra den 20. januar til den 5. februar 1918. I kataloget er afbildet Gauguins portrætbuste af maleren Carl Holsøe, hvilket formentlig er årsagen til, at Olivia Holm-Møller nævner ham i brevet.
Holstebro Kunstmuseum