Udateret

Kære Colsmann! De skal selv have saa mange
Tak for Besøget, som var en stor Glæde for mig. Jeg haaber
De ved Lejlighed gør det om igen.
Jeg var forresten i nogle Dage noget trykket ved Tanken
om at jeg vist havde plaget Dem og Pedr for meget med
at se paa mine Arbejder, hvoraf jo adskillige ingenlunde
fortjente den Opmærksomhed eller Tid vi ofrede paa dem,
men det er jo ikke nemt at se uhildet paa sine egne
Ting – naa og i den Tilstand kom altsaa Deres
Brev meget tilpas, Tak for det ogsaa! De synes jo altsaa
at mine Arbejder dog har nogen Værdi, og det glæder mig
at De synes det, jeg har ofte en stram Smag i Munden fordi
jeg sommetider – naar jeg møder Kritik – kan henfalde til
Selvros og Vigtighed, baade overfor sit Arbejde og
sin øvrige Jammerlighed er det af stor Vigtighed at
kunne glemme – slaa en Streg over Fortiden og se frem-
efter, der er simpelthen ingen anden Maade at redde
sig paa synes jeg ofte. Da jeg var ung syntes
jeg alt var saa grænseløst – Verden og mine egne Evner
og Muligheder, nu er der ingen Tal paa de Staver jeg render
mig i Livet, de Fejltagelser og Dumheder og Hjærteløsheder jeg
begaar, jeg føler Begrænsninger, kan De tro, og dog er der
meget hos Mennesker som er grænseløst, men hvor
er vor Forstand og Følelse begrænset og vor Dygtighed.

Jovel er ren Naturgengivelse i Maleri berettigede! bevares! der
er jo herlige Digte over Natur. malede mener jeg - og
jeg skulle da være den sidste til at ønske den Retning
jeg selv tilhører at være eneraadende – sikken en Kedsommelighed,
da var der snart ikke mere Liv i den. en anden Ting er
det at vi – det vil sige jeg f.E. velsagtens er for begrænset
til ret at have virkelig Interesse for andet end
det der ligner det man i Øjeblikket selv tumler med. Der er en
bestemt Opgave der for Øjeblikket Tiden forekommer en vigtigt og
hvor der tumles med samme Opgave – med Held eller Uheld –
der er ens Interesse især, men at Kunsten har mange
forskellige Opgaver at løse, det er da sikkert nok.
Livet er paa en Maade vældig rigt, hver sidder og maser
med sit og saa blir det til det store skønne brogede
Mosaik som dansk Nutidskunst engang vil vise sig
at være. Det maa da rigtig være
kedeligt hvis de ikke kan lide Prof. Foss, at skulle
høre paa ham, det ligger vist ikke for Dem at
være saa uforskammet og vise ham Vintervej.
Vi er midt i Høsten. Jeg var ellers i Aftes ude at høre
Censor P. A Rosenberg læse et spansk Skuespil ”Konge og Bonde” og
i Aften skal jeg hen at høre nok et, det var
morsomt og svært friskt det iaftes, det var fra
omkr. 1600. den evig unge Kunst!
Jeg har ikke hørt fra Pedr, men nu vil jeg selv skrive
at ikke den kedelige Fornemmelse skal sætte sig fast, som
jeg havde da De var Rejst. Jeg savnede Dem og Peder kan De tro,
i de første Dage efter De var rejst.
Hunden og Klodserne blir Drengene kærere og kærere. Men Familien
kunde saa godt lide Dem og Peder, de vil ogsaa gærne se dem
her igen. Godt Arbejde.
Mange Hilsner fra Deres Holm Møller