Menu

Olivia Holm Møller

1902-08-06

Dokumentindhold

Olivia Holm-Møller fortæller om sin tur til Lemvig og Harboøre sammen med veninden Juliane Andresen fra Kunstakademiet.

Transskription

Harboøre d. 6-8-02

Kære Thora og Signe!
Tak for Mad, Seng og alt godt!
her er dejligt.
Nu er vi paa Vej til Harboøre med
Tog, det stormer i Dag, ogsaa
maatte vi. Havet maa jo være
dejligt, og det var ”Havet” jeg havde
ventet at finde ved Lemvig (!!!)
Havet jeg længtes efter, og jeg kunne
den første Dag slet ikke finde
mig i det idylliske Lemvig.
Nu synes jeg der er dejligt ogsaa
der, og vi traver ordentlig omkring om
Aftenen, fra den ene Banke til
den anden for at se om de
dog aldrig faar en Ende, det er
[ulæseligt] [grinagtige?], man venter
næsten tilsidst at finde en ”Kattehale”.
Ah hvor jeg glæder mig til Havet -
glæder mig, glæder, glæder, glæder
mig!
Og nu er jeg der, har taget Bad med Line
om Livet, Bølgerne kunne ellers ogsaa godt
have taget mig med paa Langfart.
Da vi kom fra dette og havde spist Frokost,
kom to Smaapiger og forærede os hver en
Sten, vi lejede dem saa for de sidste Skilling
vi havde til at sidde Model lidt og før vi var
færdige var vi omringede af en 10-12 andre
som indtog de mest fristende Stillinger
i Haab om at finde Nåde for vore Øjne og
det var virkelig ogsaa fristende, men uheldig[vis?]
havde vi bogstavelig talt givet den sidste
Skilling vi ejede. Vi har Returbillet.
Nu har vi saa igen travet rundt en Tid, og
jeg er daskende træt. Andresen gaar
endnu og søger efter smaa gule Sten, for
det tror hun nemlig er Rav.
Jeg nyder den friske, friske Luft og
vil saa samtidig udrette lidt, har det
aldeles dejligt.
Nu kommer jeg lidt Sand i Konvolutten, og
tænk Jer saa, at jeg har spist i Tusinder
af disse Sandkorns Søstre, spist dem
sammen med min kogte Pølse.
Hør, jeg har jo virkelig slet ikke skrevet og sagt
Tak for al den Mad, jeg skal ogsaa
takke fra Juliane! I Morgen skal vi til at
føre Husholdning hver for sig.
Hun er rigtig morsom at bo sammen med.
Vi har endnu ikke været hos Sindings, vi har
det saa dejligt.
Tak for Brevene kære Thora og tak for alle
gode Hilsener og Erindringer fra Signe
Jeres Olivia

Indlagte Brudstykke fra Thyra har
jeg for længe siden modtaget men
glemt at sende det, hun er saa
meget bedrøvet, hun havde en kær Ven
som nu er død ganske pludselig
uden at hun var det mindste
forberedt.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev

Harboøre
København

Holstebro Kunstmuseum