Menu

Olivia Holm Møller

1948-05-05

Dokumentindhold

Olivia Holm-Møller skriver til Niels Th. Mortensen og hans kone Frida, da hun har dårlig samvittighed over, at kalde Stephan Viggo Pedersen for vissen. Derudover fortæller hun om 4. og 5. maj 1945.

Transskription

5-5-48
Kære Frida og Niels Th.
Tak for sidst!
Jeg skriver udaf en daarlig samvittighed.
Stefan Viggo P. har lige været her - han havde
et ærinde her, nogle højskoleblade hvor han
havde skrevet om Willumsen -
Jeg sagde til Jer, han saa vissen ud. det gør ham
ikke naar man hører ham snakke. og han har
skrevet udmærket om W. jeg skammer mig
lidt. I maa ikke fortælle ham at jeg har sagt
noget om vissen - saa tror han jeg er en
hykler - og det maa han nødig tro. jeg er blot
lidt hastig og dum, naa men I fortæller
det ikke, det kunne aldrig falde jer ind!
4 og 5 maj er minderige dage. 4 maj 1945
var jeg til fødselsdag hos Novrup, det var
en mærkelig ængstelig og forventningsfuld
dag med radio og telefon.
Igaar var jeg der igen sammen
med lutter ”opbygningsmennesker” bl.a.
en ung von Bismark som nu staar paa den
rigtige side - modsat oldefaren!
det var ogsaa en mærkelig dag.
Jeg haaber I har det godt.
Mange gode hilsener fra Olivia

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev

Holstebro Kunstmuseum