Menu

Olivia Holm Møller

Udateret

Dokumentindhold

Olivia Holm-Møller fortæller om sin sommerferie.

Transskription

Kæreste Thora og Signe!
Jeg omfavner Jer i Tankerne, for lige nu føler
jeg, at jeg holder frygtelig meget af Jer. Jeg har
modtaget Thoras Brev No. 2 lige i dette Øjeblik,
Elisabeth fik et lignende fra anden Kant og
øjeblikkelig sidder vi som limede til Stol og
Penneskaft begge to.
Jeg springer lige over Brev No. 1, jeg var forfærdeligt glad
for det, men andet lader sig jo ikke sige om
det i et Brev. No. 2 gjorde mig fornøjet,
jeg stod ellers lige i Vaskehallen, vi vadsker i Dag -
for første Gang. Har det ganske storartet,
3 Skubtudser paa Kost. Jeg laver nemlig en
Skrubtudse i Stedet for en Ko. Jeg har meget
travlt og megen Lyst. Men Resultatet kan
jeg slet ikke bedømme i Øjeblikket, kanske det
bare er fusk, man kan vel ogsaa leve højt
paa fusk. Ved du saa hvad jeg læser -
”det flager i Byen og fra Havnen” paa tysk,
det er skam morsomt, jeg er rigtignok bare
kommen til side 29 og der er 243, men jeg
læser lidt hver Dag - og med Fornøjelse.
Ønsker bare somme Tider at jeg havde en Ordbog,
men fryder mig dog hemmeligt over, at jeg ingen har.
”Svoger” var her i Søndags, han er rentud dejlig, det
det vil sige som Svoger betragtet.
Søndag skal vi til ”Fredskovsminde”, nu er det bestemt
at de skal bo der, det er rart.
Saa, nu er jeg Fyrbøder ovre i Lærer Madsens
Vadskehus, mens Tøjet koger.
I har det nok dejligt, tænker jeg, og Elise kommer
vel snart?
Jeg har været ”ude” mange Gange, ogsaa moret
mig udmærket, men et Sted var jeg i Forgaars, det
var noget nær det værste jeg har været med til,
dersom jeg stolede på Thoras Nerver vilde
jeg fortælle det, men det er jo endnu i Begyndel-
sen af Ferien og det var rentud rædsomt,
Elisabeth var syg hele Dagen i Gaar og jeg maatte
holde Skole i to Timer for hende, det var [ulæselig]
af det Gilde. Aa hvor jeg lo! og hvor vi lo
i Gaar ved Tanken. - Familien tegnede Aber, og
opførte sig som Dyr.
Det var nok et Anfald af Stundesløshed, der fik mig
til at benytte de 2 Øjeblikke der ovre.
Livet her er jo ellers Begivenhedsløst - bare fyldt
med smaa morsomme Ubetydeligheder af Begiven-
heder, men her er rart og sundt at være, og
Elisabeth er en Perle. Jeg ialtfald føler mig
ikke besværet. Jeg tænker tit på Vinteren
og glæder mig til den, jeg skal nok komme
sund og frisk tilbage. Jeg tænker ogsaa
I drikker Styrke og Sundhed af Limfjordsluften,
ak, her er alt for langt til Stranden, jeg gider ikke gaa
derned, og særlig Renlighed er Huset her ikke indrettet
paa, Vejret heller ikke da, aldrig saadan smel-
tende varmt, som det skulde være om Sommeren.
Paa Lørdag det omtalte Brusebad.
Hvilket Vand jeg rejser til, ved jeg ikke endnu, Andresen
vil til ”Blaavand”, jeg strider for Samsø, det
fortvivlede er at jeg jo bare skal være det otte Dage
hun en Måned, saa jeg kan jo ikke rent tage
Kommandoen, men foreløbig ved jeg ingenting.
Til Holmsland kunne vil ikke komme, ingen
Steder kan vi faa Plads. Thyra og Thora Mouridsen
er nok gale – ialfald har jeg foreløbig sluttet a
med dem. Men jeg skal nok sende min
Adresse, hvorhen jeg gaar. Vi vrøvler jo
endnu om det.
Nu en varm men kærlig Hilsen fra Jeres Olivia,
der jo er Vadskekone og som saadan ogsaa
har en Vadskekones Samvittighed, og nu skal
Tøjet op - og Brevet væk, for at I ikke altfor
længe skal tænke slemt om Slaven, som
for Resten er gruelig optaget af sine Smaating
her.

”Magda” strider endnu med sin
Samvittighed.

Hvorfor i alverden hedder Manden
Niels Skovgaard
er det den rigtigt?

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Brevet er udateret

Holstebro Kunstmuseum