Menu

Olivia Holm Møller

1941-06-18

Dokumentindhold

Olivia Holm-Møller skriver til Niels Th. Mortensen angående et besøg, som hun må aflyse. Derudover fortæller hun, at hun har "læsehunger" og gerne vil læse Herman Hesses Sol og måne. Afslutningsvis nævner hun, at hun ikke tror, at Elisabeth Schou vil bytte billeder.

Transskription

Kære Niels Th. Tak for brev! - men se uheldet er
ude efter os. Da jeg fik dit brev om at jeg
maatte ligge paa jeres divan (tak for at jeg maatte! men det
vil jeg som bekendt ikke, vi har talt om det før!) saa
sendte jeg straks et brev i den anden retning (for
det var jo i de dage for koldt til telt.)
Jeg har ikke faaet svar paa mit brev, men jeg
venter et ja, og saa kan det ikke forandres. Jeg
kan altsaa ikke komme til Bredballe i denne
omgang, og du maa ikke leje værelse til mig.
Og hvem ved hvordan det gaar til 25 juli, hvis
mit hus skal sælges, blir det maaske netop i
disse dage. og i august skal jeg til Venø.
Der er efterhaanden saa mange aftaler og mine
brorsønner kommer paa ferie hverforsig iaar, og
da vil jeg være hjemme.
Naa, vi sees naar vi mødes! faar jeg afslag
fra det andet sted, skriver jeg omgaaende
, ellers
gælder dette brev. og undskyld alt dette frem og
tilbage, det er ikke med min gode vilje.
Nu maa jeg se af faa fat i Herman Hesses ”Sol og maane” jeg
havde ellers tænkt at læse den hos Jer. det trækker
op til læsehunger hos mig, hvilket er tegn paa en
svag livsfølelse, om arbejde vil jeg slet ikke tale
for der er næsten ikke noget der hedder arbejde
endnu! men det gør nu ingenting.
Det var da dejligt det gik saa hurtigt over med
Thim. Hils dem mange gange!
Arbejder du godt?
Hils Frida og Peter og hav det godt til vi sees!
Venlig hilsen fra Olivia
18-6-41
Jeg gætter at fru Schou ikke vil bytte billeder.
jeg har fundet ud af at hun har givet 85 kr. for det blomstrende
æbletræ, hun har vel givet noget lignende for høstbilledet,
det lille fra Spanien har jeg foræret hende. Du ser, at
400 kr er nok at kvitte for de 3 billeder.
Men maaske kan hun lide dem, man kan godt holde
af et lille ubetydeligt billede. - (ligesom af et meget
ufuldkomment menneske.)

altsaa tak fordi I vilde have mig

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev

Holstebro Kunstmuseum