Menu

Olivia Holm Møller

1967-10-05

Dokumentindhold

Niels Th. Mortensen skriver til Olivia Holm-Møller angående nogle træsnit til Vejle Museum.

Transskription

Niels Th. Mortensen, Assendrup pr. Daugård, d. 5. okt. 1967

Kære Olivia!
Tak for sidst! Det var nogle hyggelige timer, jeg tilbragte i dit hjem i
Rungsted, og jeg blev meget glad for din venlige indstilling mht.
de træsnit, du overlod mig at bringe videre til Vejle Museum.
Som du måske erindrer, ville jeg først ikke have noget med til museet,
men da du gav udtryk for den tankegang, at du ikke syntes, at museets
inspektør, maleren Robert Dueholm Jessen (som du havde sendt bud efter
to gange) og jeg (som du jo også havde bedt om at komme) skulle gå tom-
hændet hjem, foreslog du, at jeg tog nogle træsnit med til museet.
Jeg gik med til det på den måde, at vi i fællesskab (og under fru
Damms deltagelse) sorterede dine træsnit og tog 30 stk ud af dubletterne.
Du sagde, at du ville overlade museet så mange af disse træsnit, som man
ønskede, og prisen ”kunne vi altid tale om”.
Nu har museet sorteret følgende 4 træsnit fra (disse træsnit havde man
i forvejen): Badende Drenge
Fugl Phønix
Nanna og Knud
Sorte Kvinder.
Disse træsnit ligger hos mig, og jeg vil gerne vide, om du vil have dem sendt
til din adresse i Homå eller Rungsted?
De øvrige 26 træsnit vil man gerne udstille på museet og derefter lade indgå
i museets store grafik-samling, hvis du vil overlade museet disse blade på
fordelagtige vilkår (og som du selv sagde: tage hensyn til de betydelige
rejseomkostninger, museet har haft i forbindelse med besøgene hos dig).

Jeg sender naturligvis til sin tid træsnittene ”anbefalet” og således, at de
kan omadresseres, hvis pakken ikke træffer dig på den første adresse.

Med hjertelig hilsen

Omtalte genstande

Olivia Holm-Møller: Badende drenge, 1918. Træsnit, 14,6 x 17,4 cm.
Olivia Holm-Møller: Fugl Phøniks. Træsnit, 32 x 28 cm.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev

Holstebro Kunstmuseum