December 1902

Kæreste Thora og Signe!

Det eneste, der endnu er at sige, er, at de derovre paa
Fabrikken vist er forfærdelig rare og elskværdige og at det er
rigtigt morsomt og interessant at se Arbejdet. Paa
Mandag skal jeg begynde Kl. 9. Konstruktør Povlsen
ung - meget velvillig og ligetil viste mig en hel Del.
En gammel Bogholder - gammel af Aar og gammel
i Stilling - bød mig hjærtelig Velkommen. Saa kom
selve Hr. Hess og gjorde det lidt koldt i Stuen, han
kneb Læberne sammen om al Hjærtelighed, men var
for øvrigt meget flink mod mig. Hele Tonen mellem
Over- og Underordnede og mellem dem indbyrdes (saavidt jeg
kunne skønne) tiltalte mig meget.
Faar jeg Pladsen, blir det nok kun et Par Dage, jeg kan være hjemme
i København, for de havde nok egentlig tænkt sig, at jeg kunne
blive med det samme synes jeg det lod til på Konstruktør
Povlsen.
Min dyrebare Fornuft bedrer sig betydeligt, nu har jeg snart
den fulde Brug igen, og det opmuntrer mig mest af alt.
Hvad Betændelsen angaar, da gaar den nok den rigtige
Vej, haaber jeg, den er endnu i fuld Virksomhed. Skønt
jeg glemte Pulverne, kan jeg godt sove - rigtignok med Afbrydelser.
Kl. 12 blev der meget hæftigt rusket i Døren og vrøvlet om
at det var uforskammet der var laast af. Det gentoges
indtil jeg med meget kraftig Stemme udtalte, at jeg ogsaa
fandt dette her uforskammet. Saa fik jeg Ro til Kl.
6 - da begyndte - jeg tror 17 Smaabørn mellem 2 og 6 Aar at
give Koncert i Værelset ved Siden af og de fortsætter
stadig - i Øjeblikket har de Gymnastik - arme bøj.
Sagde Lægen ikke, at han trak 4 Tænder ud, Signe ? - det er
den sorteste Løgn! Dersom han trak 3 ud, hvad jeg selv
synes, han maa have gjort - ogsaa efter Pladsen de har
indtaget, saa har jeg endda haft en for mange,
Visdomstanden sidder endnu og der er 5 foran Hullet,
saa kan I selv regne ud at der kun mangler 2 i
normal-Antallet.
Nu talte jeg med Konstruktør P. i Telefonen. Kl. 2 kommer han
med Frue og henter mig til deres Hjem, jeg glæder mig meget.

Farvel I to Kære! Jeg faar nok snart at vide
hvordan det gaar og saa skriver jeg straks.
Jeres Olivia

Et Højskolehjem kan nu være noget uordentligt og lidt griset.
Men man er jo ”mellem Venner”, og derfor som noget selvfølgeligt
udstyret med en vis Overbærenhed.