Olivia Holm Møller
1911-06-22
Afsender
Olivia Holm-Møller
Modtager
Thora Constantin-Hansen
Dokumentindhold
Olivia Holm-Møller skriver til Thora Constantin-Hansen angående et gravsted.
Transskription
Kære Thora! Tak for Brevet! Jeg har nu forsøgt
igen, dersom det nu er bedre. Bogstaverne er jeg
ikke stolt af, men hvis I synes, kan der jo bruges
alm. Typer til dem. Naturligvis kan der med rette
indvendes meget imod hele Historien (-jeg
mener hele Tegningen-) og I skal ikke være
forpligtet til at benytte den.
Jeg ved jo ikke hvor stort Gravstedet er og
hvordan Gravene ligger - hvis det er
stort nok til denne Korsgang er det
nok det pæneste, ellers vil jeg foreslaa
at der ingen Gange er men fint Græs,
som jo meget godt kan taale at gaaes
paa, og saa Bede af Blomster.
du talte om en Bund af Tusindfryd.
Jeg vil egentlig helst ingenting foreslaa, da
jeg synes det er at gaa dig i Bedene, det er jo
ikke muligt at tænke sig [ulæselig] uden at tænke
sig bestemte Planter. Du har vist meget
mere Begreb om det end jeg. Tænker på
de en gammeldags Hæk af duftende Lagustrum
eller Lavendel - nej jeg kan ikke anlægge
det her, men hvis bare den Trappe kunne blive udstillet
og der saa kunne være noget rigtig godt at se, saa
vilde jeg tage til Kbh. og hvis det saa var
før Jeres Ferie, saa kunne vi sammen tage
derud, og da er der jo ikke Tvivl om at
vi kunne faa en smuk Ide.
Mit Hjærte er ganske belagt med Smaasten og
arbejder tungt.
”Saafremt” Hagerup skulle tro at dette ogsaa kun er
en Skitse, bedes du paa mine Vegne tilstaa,
at det er det ikke.
En Gentagelse bliver altid paa visse Steder
meget ringere end den første - saaledes
med Røgen her, men maaske er Figurerne
bedre.
Nu maa du have Farvel - med
kærlig Hilsen til dig og Signe fra
Olivia
22 Juni 1911