Menu

Olivia Holm Møller

1960-11-12

Dokumentindhold

Olivia Holm-Møller takker Niels Th. Mortensen for hans biografi om hende, som hun synes er meget smuk. Derudover undskylder hun for at have skældt ud og skriver, at hun er meget taknemmelig for deres venskab.

Transskription

12-11-1960
Kære Niels Th. Jeg har siddet i ro og
læst din bog og jeg er dybt rørt over
at een kan skrive saa smukt om
mine ting. at mine ting har kunnet
inspirere dig til at lave saa smuk
en bog. Det er en stor lykke for
mig at det blev dig der tog fat paa
opgaven.
Det er ydmygende for
mig at jeg skældte ud! somme
tider er jeg meget ærgerlig over den
natur jeg har eller over at jeg ikke
kan holde den i tømme. Men nu
vil jeg glemme den sene og beder dig
og Frida gøre det samme.
Bogen er en ualmindelig smuk
bog, ialfald jeg ser paa den med
helt forelskede øjne. selv høstbilledet
farvefotografiet inde i bogen ser
smukt ud. Jeg havde aldrig
tænkt at der kunne blive saa
stærk en bog af mine billeder.
Du forstaar at hænge billeder
op paa en væg og at pladsere
billeder i en bog.
Lad fred falde over Fridas
dit og mit venskab!
Jeg er jer meget taknemmelig
for venskab gennem aarene,
og at det har kunnet frembringe
saa smuk en bog.
Jeg ligger i et forfærdeligt rod og
ser frem til at skulle takke
en mængde mennesker
for venlighed.
Jeg er et asen!
Jeres hengivne Olivia

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev

Frida Hansen

Holstebro Kunstmuseum