Menu

Olivia Holm Møller

1955-12-19

Dokumentindhold

Olivia Holm-Møller fortæller Niels Th. Mortensen, at hun har haft besøg af P. V. Glob og en ung kvinde, som gerne vil skrive en bog om hende. Hun er ikke interesseret og mener heller, at Mortensen bør videreføre sin bog. Derudover skriver hun om sin aktuelle udstilling på Den Frie og nævner, at Statens Museum for Kunst har købt et maleri.

Transskription

19-12-55
Kære Niels Th. Du kommer jo nok ikke
her over før jul. Jeg vil derfor fortælle dig
noget. Forleden kom professor Glob fra
Aarhus herind, han havde været paa min
udstilling. Han havde en ung dame med
som Raadvad Bojsen (?) havde opfordret
til at skrive en bog om mig i serien af
de kendte kunstbøger. Jeg er ikke meget
interesseret i at faa en bog om mig (jeg har
nu holdt store udstillinger som jeg synes
gør det unødvendigt) det sagde jeg og desuden
at jeg syntes snarere du skulle videreføre
din lille bog, men lovede at betænke mig.
Selv om du beklageligvis ikke saa min
store udstilling saa ved du alligevel
meget mere om mig end den unge frue.
Der er tid at tænke over det da det først
skal være om 2 aar.
Der blæser en mild vind over mig i
anledning af min udstilling og der er
stort besøg men lidt salg. de synes
vist jeg er for dyr. Kobberstiksamlingen har
ikke købt men musæet har købt et af de
store billeder som var på Birchs udst.
Jeg har faaet nogle skønne bøger fra
forlægger Henriksen og han har nogle store
billeder henne at se paa, men muligvis
tager han akvareller istedetfor, han savner
dig at raadføre sig med - istedetfor
faar han raad hos Jens.
Nu vil jeg ønske Frida, Peder og dig
en glædelig jul!
musik i hjemmet og fred i hjærterne!
Jeres allesammens hengivne
Olivia

[med blå kuglepen ikke i Holm-Møllers hånd]
Besv. 20/10

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev

Olivia Holm-Møller udstillede på Den Frie den 10. december 1955 til 10. januar 1956.

Holstebro Kunstmuseum