Menu

Olivia Holm Møller

1965-04-10

Dokumentindhold

Olivia Holm-Møller takker Niels Th. Mortensen for hjælpen og skriver, at hun ikke ved mere om hædersprisen end han gør. Derudover fortæller hun, at hun tit får besøg, men gerne vil en tur til Jylland.

Transskription

10-4-65
Kære Niels Th. Du er storartet til at
ordne tingene for mig. Tak tak!
hvis du ikke gjorde det, blev det ikke gjort.
idag har jeg gjort skriftligt tilsagn om at
jeg gærne vil med - det er det første skridt.
Du ønsker mig tillykke. Jeg ved
ikke mere om den store hæderspris end du
jeg har kun læst det i avisen, saa helt
virkeligt er det ikke for mig, men
vi har da festet for det nogle gange -
det er der da kommen ud af det.
Jeg misunder dig dine katte, jeg kender
en dame som har en fugl, jeg har
ingen - ikke engang en flue, som jeg kan
sidde i min stol og filosofere over, og skrive
et digt om.
Har du faaet en forlægger til din nye
Dreng og drøm. gid du havde.
jeg faar tit besøg, men jeg vil snart væk
herfra. Jeg vil ud som fluen!
maaske til Jylland. Knud har faaet
en ny bil som skal køres til. i forrige uge
var det sommer nogle dage vi drak kaffe
i skoven. imorges var jorden hvid.
Dette er bare en lille
hilsen med tak
fra Olivia

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev

Olivia Holm-Møller fik tildelt kunstfondens livsvarige hædersydelse i 1965.

Knud Holm-Møller

Holstebro Kunstmuseum