Olivia Holm Møller
1938-11-03
Afsender
Olivia Holm-Møller
Modtager
Niels Th. Mortensen
Dokumentindhold
Olivia Holm-Møller fortæller, at et af hendes første malerier, Vejen til faderen, har betydet meget for hende, selvom det senere blev ødelagt. Hun tror, at kimen til hendes senere værker lå i dette maleri. Derudover er hun i tvivl om, hvorvidt Niels Th. Mortensen kender hendes farver godt nok til at skrive om dem, og hun håber, at han vil tage til København og se hendes udstilling på Den Frie.
Transskription
[med blyant ikke i Holm-Møllers hånd]
Efteråret
1938
Hr. Niels Th. Mortensen. Brønsodde.
Tak for brev og album retur.
Det store billede med Kristus findes ikke mere, det var
volsom (!) alvorligt!! ikke engang ufrivillig komisk
- for den tid! Det er et af mine allerførste 1914, og meget stort.
men det er ødelagt, det var ikke godt i farve.
Tillidsfuld, skriver De - naa - ! jeg har ikke
rigtig tillid til at De kender mine billeder - mine farver -
maaske tager jeg fejl? - Jeg er meget bedre end
De tror i farven. det kan jeg se af Deres udvalg.
men spøg tilside
Farve og rytme 1937 115+130 tilhører mig selv
Niobe 1914 94+65 - Karl Nielsen
Dødsleje ? 130+145 - mig selv
[med blå kuglepen ikke i Holm-Møllers hånd]
1929-30?
Slægten I 1934-35 130+260 -
Moder og barn (sandsten) 1921 højde 70 - Ejnar Nielsen
Jens Nielsen og jeg skal - ligesom i fjor – udstille
sammen i ”den fri” 14-22 dsbr. Hvis De er i byen
i de dage vil jeg ønske De vil gaa derhen, og
muligvis ogsaa komme op paa mit atelier.
Der er ialfald ikke noget tabt ved at forslaa Dem
det. Naar man skal - i en stor flot bog - skrive
om mange aars arbejde, maa man jo
endelig - endelig ikke tage fejl!
Det er mærkeligt De har hæftet Dem ved det kristusbillede
[med blyant ikke i Holm-Møllers hånd]
NB
(”Vejen til Faderen”). Det betød uhyre meget for mig, og
jeg tror at i det ligger kimene til alle mine senere
billeder. - men ganske rigtigt, nu maler jeg ikke præster i
uniform.
[med blå kuglepen ikke i Holm-Møllers hånd]
200x250 cm
Med venlig hilsen
Deres
Olivia Holm Møller
Paludan Müllersvej 7
3-11-38
Omtalte genstande
Olivia Holm-Møller: Udsnit af Vejen til faderen, 1914. Olie på lærred, 91 x 58 cm. Holstebro Kunstmuseum.
Olivia Holm-Møller: Niobe, 1914. Tempera på lærred, 94 x 65. Privateje.
Olivia Holm-Møller: Et dødsleje, ca. 1929. Tempera på lærred, 128 x 146 cm. Holstebro Kunstmuseum.
Olivia Holm-Møller: Slægten I (Lidenskaberne), 1934. 130 x 260. Askov Højskole.
Olivia Holm-Møller: Mor og barn, 1921. Grå sandsten, 69 x 58. Holstebro Kunstmuseum.